JA's jubilæum på Kanal 4.

Da Måløvs store købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) fejrede 100 års jubilæum i oktober, var SBS TV rundt og filme og interviewe på festdagen. Hvis du gik glip af programmet dengang, kan du se det d.1.januar kl.8.40, hvis du ikke er kommet alt for sent til køjs efter nytårsaften!

Godt nytår fra os på Måløv Bibliotek; vi glæder os til at grave flere Måløv historier frem i 2008!

Gamle fotografier.

En af byens borgere, Flemming Iversen, har lånt os disse fotografier af Måløv i gamle dage. Man kan næsten gætte et årti udfra bilerne i gadebilledet.

Måløvs stationsbygning - som ikke har forandret sig meget.

Stationsvej med kiosken på højre hånd.

Måløv Hovedgade.

Hjørnet af Måløv Hovedgade og Liljevangsvej. Læg mærke til den gamle telefonboks - fra en tid hvor der endnu ikke var nogen der sprængte telefonbokse i luften for sjov skyld.

Mosen ved Brydegårdsvej.

Måløv Skole.

Farfar i det hvide hus.

Forleden dag fik vi besøg på biblioteket af Henning Olsen, en af Måløvs borgere. Han havde en lille stak billeder med (som kan ses herunder) fra byen i gamle dage. Det er rigtig sjovt for os på biblioteket at se de tidlige fotografier af vores gamle bygning; dengang der var mejeri, marker over det hele og en fin park med pavillion udenfor! Hvis nogen skulle ligge inde med billeder indenfor i mejeriet, hører vi gerne fra Jer!

Henning Olsen har boet i byen i 40 år. Det var først da Henning var flyttet ind i sit hus i 1967, at han fik at vide, at hans farfar vognmand Christian Olsen faktisk også engang havde boet i byen. Farfaren boede øverst oppe i det hvide hus "1911" (se foto nr.3), hvor også Stig Andersen (købmanden) boede. Hennings far Leif Victor Olsen, der blev født i 1914, kom til at gå i skole med Stig Andersen. Leif blev senere hen mejeribestyrer, dog ikke her i Måløv.

Snip snap snude...nå nej, glemte lige at sige, at mange år senere blev Henning farfar til en lille dreng, som er opkaldt efter Hennings farfar Christian.

Tak for lån af billeder!

Måløvs fællesmejeri - idag Måløv Bibliotek. Postkortet er modtaget af Christian Olsen i 1923.

Modsatte side af postkortet. Læg mærke til adressen "Slagelse Nordre Mark" - alting var meget lettere i gamle dage!

Måløv Hovedgade - Hennings farfar boede øverst i det store hvide hus.

Samme sted idag - med frisør og bager i underetagen.
Fotograferet af Måløv Bibliotek.

Vita fra Stationsvej.

For 61 år siden blev jeg født på Stationsvej i Måløv. I et hus helt oppe ved stationen. Vi boede på 1. sal og i stuen boede damefrisør Kamma Vængtoft. Min far var vognmand Poul Hansen, som blandt andet kørte slagtegrise til Frederikssund Slagteri og kørte med Kosangasflasker. Min søster og jeg kørte tit med ham på hans ture. Jeg gik på Måløv Skole indtil 5. klasse og da jeg så skulle i mellemskolen, rykkede jeg til Lindeskolen i Ballerup.

For mit indre blik kan jeg genkalde alle husene på Stationsvej – på samme side som os Læge Mikkelsen og kroen adskilt af et stykke mark. Overfor os havde ”den gale gartner” en meget stor have. Han skældte ud og beholdt de bolde, fjerbolde og andet, som vi kom til at skyde ind i hans have. Så ham var vi lidt bange for, men vi kunne også godt lide at drille ham. Derefter kom vognmand Seierø, vognmand Terkelsen, murermester Olsen, snedker Larsen, ”Kontanten”, grønthandleren og Jørgen Andersen.

Hos ”Kontanten” købte vi børn altid julegaver. Vi afleverede alle vore sparepenge og fortalte, hvor mange der skulle have julegave. Og mærkeligt nok, uanset hvor mange penge vi havde og hvor mange julegaver, vi skulle bruge, så fik vi altid de gaver, vi skulle bruge. Hr. og fru Petersen var altid flinke til at finde frem til et lommetørklæde, en støvklud, karklud, en kam eller andet. Gaverne blev skam også pakket ind og vi kunne drage glade og tilfredse hjem.

Jeg har altid gået til dans på kroen – først hos Grethe Helsing og siden hos Børge Berg, og stor var jo den dag, hvor vi skulle til afdansningsbal i vores stiveste puds, taft- eller tylskjoler. Vi var også altid til juletræsfest i balsalen på Måløv Kro, og forventningerne var nok noget større dengang end i dag. Tænk et juletræ helt op til loftet, sange og dans rundt om træet, lege med julemanden, kakao og juleboller og godteposer.

Biograf havde vi ikke, men engang imellem kom kino til byen. Det foregik også i balsalen på kroen, hvor vi på de opstillede stole sad musestille og fulgte med i de spændende film. Måløv Kro var også én af de første, der fik fjernsyn, så vi fik tit lov til at gå ind i fjernsynsstuen og se børneudsendelser, som vi åd med hud og hår.

Kroen var også det sted i byen, hvor der blev afholdt mange festarrangementer. Min mor var formand for Måløv Selskabelige Forening, som arrangerede dilettant, bankospil, baller, karneval, fastelavnsfester og meget andet. I krohaven fandtes også en keglebane. Som barn kan jeg også huske tøndeslagning til hest. Det foregik ved Måløv Station og tønden var placeret lige ved vores hus, så vi kunne stå i stuen og se alle rytterne slå til tønden.

På Måløv Hovedgade kan jeg også huske en del af forretningerne. Først Slagter Ross (nuværende bodega), og der hvor den nuværende Netto ligger, var der en benzintank med tilhørende grøntbutik. En sådan kombination ville jo aldrig blive tilladt i dag. Derefter fulgte Tatol, hvor fru Jensen ekspederede, malermester Jensen, rutebilstationen, tømrer Larsen og Måløv Handelsmejeri. I min barndom fandtes ikke køleskabe, men vi havde et isskab og jeg kan huske, at vi fik leveret isblokke fra handelsmejeriet. Ved siden af lå bagermester Sørensen, elektriker Carl Rasmussen og slagteren. På den modsatte side købmand Victor Petersen, en bladkiosk, en barber, og i villa Belling boede skræddermester Rosa Hansen, hvor vi fik tilpasset en masse tøj. Længere oppe af gaden lå skomager Hansen, fru ”Stryge Hansen”, vognmand Sigurd Olsen, og i ”1911” lå bager Nielsen og textilmagasinet. Derefter Piilmans Autoværksted og benzintank og endelig kroen. Tænk hvis vi havde alle disse forretninger i dag. Jeg bor stadig i Måløv, som jeg ikke agter at flytte fra.

Med venlig hilsen
Vita Saur Albertsen

Brochure fra Grethe Helsings danseskole - det er Vita med de hvide støvler!

Regler og dansehold på danseskolen.

Dilettant på Måløv Kro - Vitas mor (Vira Hansen) til højre.

Vira Hansen og ? - klædt på til forestilling.

Reklamer for byens butikker og tilbud. Vognmand Poul Hansen er Vitas far. Læg også lige mærke til teksten til Måløv Kro!

Måløvhøj & fodboldstøvler!

Bloggen har tidligere modtaget en hilsen fra Jan Greve Olsen (27.oktober) - han har været så flink også at låne os nogle gamle fotografier fra Måløvhøj, Måløv Kro og fra hans ungdomsår på Måløvs fodboldbaner. Samt en masse udklip om Måløvhøj, villakvarteret som oprindeligt blev kaldt Måløvhøj ”kolonien”. Tak for lån – måske er der nogen derude, der kan genkende sig selv i fodboldstøvler på Måløv Boldklubs grønne græsplæne?

Men først lidt om Måløvhøj, som består af 50 huse fordelt på vejene Måløvhøjvej, Nørrevej, Mellemvej og Søndervej. Her er Jan vokset op; hans far Hans Christian Olsen købte i 1935 et af husene på Søndervej for 5.000 kr.

I starten af 1930’erne var der en meget høj arbejdsløshedsprocent (36%) i Danmark og den daværende socialminister K.K. Steincke efterlyste derfor ideer til beskæftigelse. Der kom en masse forslag ind, hvoraf mange omhandlede landbrugsfællesskaber og havekolonier. Fra politisk side blev der taget mange initiativer for at sætte folk i arbejde; unge blev sendt til lejre i Vestjylland, hvor de plantede plantager og læhegn og man påbegyndte bygningen af Storstrømsbroen - dette optog mange jord-og betonarbejdere. Måløvhøjprojektet blev også sat i gang (se Jans tidligere indlæg) og ideerne hertil stammede fra Tyskland og Østrig. Her havde de fleste større byer deres kommunalt udstykkede parceller, hvor arbejdsløse kunne opføre deres egne huse og hvor haverne var så store, at de arbejdsløse og deres familier med tiden ville kunne være selvforsynende med grøntsager, kyllinger, æg m.m. Tanken var også at oprette et mejeri, en møbelfabrik, en klædefabrik og et gartneri i kolonien. Intentionerne med sådanne projekter var bl.a. at man ønskede at fjerne de arbejdsløse fra storbyerne og lette på understøttelsesproblemet ved at sørge for de arbejdsløse i kolonierne kunne være helt selvforsynende med fødevarer m.m.

Men arbejdet med byggeriet gik meget langsomt, der var kun få penge til materialer og arbejderne manglede håndværksmæssig kunnen, så med tiden opgav man det helt store projekt. Men 50 huse stod til sidst færdige, der var et rigtig godt fælleskab blandt beboerne og husene står der stadig den dag i dag, dog i en lidt bedre tilstand end for 70 år siden. Det første rejsegilde blev holdt for Måløvhøjvej nr.4 og mens byggeriet stod på, boede arbejderne i små udhuse - nogle af disse eksisterer stadig.

I 1933 havde Ballerup/Måløv kommune 4.200 indbyggere, så det kunne tydeligt mærkes, at der pludselig kom 50 nye familier til byen. Det skabte lidt problemer m.h.t. hvor alle de nye børn mon skulle gå i skole. Det endte med at blive på Jonstrup Seminarium, indtil 1950, hvor seminariet flyttede til Lundtofte.

Måløvhøjprojektet var en ret stor ting dengang i 30’erne, der stod en del om det i aviserne og forfatteren Martin A. Hansen skrev ligefrem om det i sine bøger ”Kolonien” og ”Nu opgiver han”.

Rejsegilde i 1933, Måløvhøjvej nr.4.

Arbejdsfolk med familier foran husene, 1933-34.

Er der nogen der kan genkende disse arbejdsmænd?


Måløvhøj set oppefra, ca.1940.

Husene i nyere tid.

Fest på Måløv Kro. Jans forældre, Hans Christian og Ebba Olsen, står på bageste række, nr.5 og 6 fra venstre.

Dans på Måløv Kro. Jans forældre danser i nederste venstre hjørne.

2.juniorhold, Måløv Boldklub 1949.

1.juniorhold, 1950. Jan står bagest, nr. 3 fra venstre.

Ynglingeholdet, 1951.

Ynglingeholdet, 1951.

1.holdet, 1954.

Spillere på Måløvs Boldklubs fodboldbane.

Fodboldbanen 1951.

En købmand fyldte 100 år!

Så kom dagen hvor byens store købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) kunne fejre at have forsynet byen med byggevarer og fødevarer i intet mindre end 100 år; det er flot klaret at kunne eksistere så mange årtier! Forretningen har hele vejen igennem været ejet af den samme slægt, så det var sjovt på selve jubilæumsdagen d. 25.oktober at kunne hilse på 3 generationer af Andersen'er. Det så næsten ud til at halvdelen af Måløvs borgere kom for at hilse på i den oprindelige købmandsforretning på Stationsvej og der blev spist, danset og snakket om gode gamle dage til ud på natten (hvor supermarkedet stadig holdt åbent med gode tilbud). Blandt gæsterne var selvfølgelig mange tidligere JA medarbejdere, flere der havde haft 30 og 40 års jubilæum og for længst var gået på pension. Mange af dem vil sikkert smile genkendende til de billeder der ses nederst - der er vist sket en del i udviklingen siden da!

Om aftenen (mens festen stod på hos JA), var der også et yderst interessant og mindevækkende foredrag på Måløv Bibliotek, hvor historikeren Søren Federspiel fortalte om Andersens slægten og den gamle forretning. Der var mange gode historier fra dengang byen mest bestod af marker og gårde og der ikke var noget der hed supermarked endnu. Federspiel viste fotografier fra før-og-nu og det viste sig, at mange blandt publikum var med på billederne. Federspiel har i anledning af jubilæet skrevet bogen "JA Måløv - Købmænd i 100 år 1907-2007", som blev delt ud på selve dagen. Man er velkommen til at hente et gratis eksemplar på Måløv Bibliotek - det er virkelig interessant læsning.

Måløv Bibliotek ønsker tillykke igenigen - men vi fik også denne hilsen sendt til bloggen:

"I anledning af JA's 100 års jubilæet sender jeg en hilsen til de nuværende ejere af min gamle læreplads. Jeg blev udlært som kommis i maj 1946 og tænker tit tilbage på den tid med glæde. Hjertelig tillykke - det er ikke mange forretninger der kan bryste sig af et 100 års jubilæum - det kan kun de bedste!"
Med venlig hilsen
Poul-Erik Nielsen (tidligere ejer af Palæ-Cafeen i Roskilde)
Gundsø Omsorgscenter i Roskilde.

HUSK: Måløv Bibliotek hører meget gerne fra dig, hvis du har fotografier og minder fra JA og byen; vi har allerede fået mange spændende historier, men der må være mange historier, der stadig venter på at blive fortalt!

JA's gamle skrivemaskine.

Kasseapparat og vægt fra den gamle forretning.

Fra dengang der fandtes telefon omstillingsborde.

Gammel kornsæk og gamle regnskabs-og hovedbøger.

Jan Anders og Stig Andersen - yngste og ældste medlem i familien.

Hilsen fra Måløvhøj.

Jeg hedder Jan Greve Olsen og bor på Måløvhøj, hvor jeg også er født. Måløvhøj var et arbejdsløshedsprojekt fra 1930erne, hvor nogle arbejdsløse fra København skulle bygge 50 ens små huse på jord fra den store Måløvgård. Selv om ”Selskabet til bekæmpelse af arbejdsløsheden i Danmark” gik neden om og hjem, blev husene færdige til indflytning i 1934. Måløvhøj ligger ca. 2 km. fra Måløv, ud af Kratvejen mod Jonstrup.

Min tilknytning til Måløv startede da jeg som dreng i 1948–49 ville gå med aviser og ugeblade her på Måløvhøj og i Jonstrup, samt på Kratvejen. Aviserne og ugebladene hentede jeg hos ”Skafferen” Johan Nielsen, der havde "Måløv Kiosk", en avis-og bladforretning på Frederikssundsvej i Måløv, ca. overfor bager Sørensen (hvor der nu er bygget et nyt rødt træhus). ”Skafferen” solgte selv aviser på Måløv station ved togafgangene. Når han var på stationen satte han et skilt i vinduet hvor der stod ”kommer straks”. Han var temmelig streng, når der skulle afregnes. Øgenavnet ”Skafferen” havde han fordi han kunne skaffe alt, sagde han. I starten uddelte jeg tirsdagsugebladene, som jeg fik med hjem sammen med aviserne søndag morgen fra ”Skafferen”, sammen med søndagsaviserne (Politiken, Berlingske Tidende og National Tidende), men på et tidspunkt blev der klaget til Johan Nielsen om, at der var passagerer der mandag morgen i toget mod København læste ugeblade (Hjemmet, Familie journalen, m.fl.) der først af andre kunne købes om tirsdagen. Jeg måtte derfor ud på ruten igen mandag aften med ugeblade.

Som de 2 første fra Måløvhøj begyndte jeg sammen med en ven at spille fodbold i Måløv Boldklub, det har også været i 1947–48–49. Jeg fik en del af mine skolekammerater fra Jonstrup Seminarium med (børnene fra Måløvhøj gik i skole her sammen med børn fra Jonstrup og Kirke Værløse), så der kunne oprettes et juniorhold, der senere blev til et ret godt ynglingehold. Vores træner var på et tidspunkt Preben Johansson. Det var brandmand Hans Nielsen der var formand for Måløv Boldklub, frisørmester Anton Tomczyk var kasserer. I forbindelse med Måløv Boldklub, som jeg var medlem af indtil 1958, er der selvfølgelig mange gode minder med fodboldkammeraterne samt tilskueerne på den lille bane. Ja, det var en lidt speciel fodboldbane der lå på et meget bakket og kuperet terræn, den var ligesom gravet ind i en skrænt og var lidt for lille. Det var meget svært at skyde hjørnespark, sidelinien var helt ude ved skrænten i den ene side og ved det høje hegn i den anden side. Tilskuerne stod fint placeret oppe på den høje skrænt. Jeg mener der skulle dispensation til fra SBU da klubbens første hold kom fra B rækken og op i A rækken, som det hed dengang, efter A rækken kom Mellemrækken og derefter Sjællandsserien.

Grundejerforeningen Måløvhøj benyttede sidst i 1930'erne og først i 1940'erne Måløv Kro til karnevaller for voksne, til den store årlige juletræsfest for foreningens mange børn og også til grundejerforeningens generalforsamlinger, der kunne være ret livlige. Senere kom vi som unge til bal m.m. på kroen om lørdagen. De store baller var Måløv Boldklubs nytårsbal og Måløv Selskabelig Forenings pinsebal. Når pinseballet var slut, gik de friske ad Kratvejen gennem skoven i Jonstrup til Skovlyst og så pinsesolen danse og drak morgenkaffe.

Jeg vil slutte af med at fortælle, at jeg også i 1948-49 var bydreng hos købmand Jørgen Andersen. Jeg kan huske, at lærlingene boede og spiste hos JA. Kommiserne og lærlingene ekspederede kunderne bag disken, der var slet ikke tale om selvbetjening. Bag den store skrivepult stod disponent Kaj Andersen sammen med købmand Stig Andersen.

Venlige hilsener Jan Greve Olsen.

Elsines fortællinger.

Der var engang et hus, der blev kaldt Fidus Madsens hus. Det eksisterer ikke mere, men da det gjorde lå det lige op ad Måløv Kirke ved Kratvej, hvor det store kastanjetræ står i dag. Før Fidus Madsen boede der, ja så boede Elsine Ebsen der med sin familie og 2 store Sankt Bernhards hunde. Det var et koldt og fugtigt hus og de var altid syge, fordi huset lå hvor der før havde været en mose. Det var engang byens gadekær.

Elsine blev født i Sørup i 1925, men familien flyttede hurtigt til Måløv, hvor hun blev boende indtil 1963. Hendes mor og far blev skilt da hun var 3 år, så moderen var alene med Elsine og Elsines andre søskende Lydia, Bertha, Hans, Henry og Bernhard (som døde i en ung alder). Moderen hjalp til forskellige steder i byen og tjente også en smule på at stoppe kornsække for byens store købmandsforretning Jørgen Andersen.

Elsine gik i skole på Måløv Skole som dengang kun bestod af én bygning, hvor der kun var plads til 2 klasser. Lærerne hed Anders Munch og Eva Jacobsen (født Rindal) og sidstnævnte boede med sin familie på skolens 1.sal, hvor der også var bibliotek. Man havde blækhuse ved ens pult, som blev tømt en gang om året nemlig til jul hvor man så puttede en lille grangren i til pynt. Når det var jul var det almindeligt, at man fik sin julesteg hos bageren; mens den var i ovnen, gik man i kirke. Det var rigtig hyggeligt. Det bedste var når lærer Munch havde fødselsdag, for så bagte fru Munch boller til alle børnene og lærer Munch fortalte historier.

Elsine havde mange gode legekammerater i byen bl.a. Ella og Edith Sigvartsen fra Nørregården og Solvej og Jytte fra Stormly. Og så kom Elsine også meget på Brydegården, selv om der ikke boede børn der dengang. I det hele taget var der mange store gårde i Måløv, der var bl.a. Fredegården, Elmegården, Korsvejgården og Eskebjerggården.

Elsine kan huske at i hendes familie fik børnene altid fedtemadder før de skulle i seng og når de kom hjem fra skole, havde hendes mor lavet kogt sild og store kartofler.

Da Elsine blev større gik de i biografen mange gange om ugen. Dengang lå Ballerups biograf der hvor apoteket ligger i dag på Ballerups hovedgade. Det blev drevet af en der hed Dinesen og det var rigtig spændende at komme der. Elsine var også i mange år med i Måløvs damehåndboldklub og dyrkede ligeledes gymnastik. Hvis man skulle i byen til dans så foregik det på Måløv, Smørum eller Ganløse Kro, det var virkelig gode tider! Som du kan se på billederne forneden blev der i 1985 holdt 50 års jubilæum for Måløvs sportsklub og der var sikkert været mange glade gensyn.

Fra byen kan Elsine også huske Tatol forretningen, som lå på det der i dag er Måløv Hovedgade nr.72 (hvor der indtil for nylig var en grønthandler). Tatol var den tids store købmandskæde hvor man kunne få alt til den daglige husholdning. Oppe på 1. salen boede byens sygeplejerske som var god at have ved hånden i nødsituationer. Og så var der en slagter der hvor Måløvs Bodega ligger nu. Og der var masser marker rundt om byen .

Krigen var også en speciel periode, hvor Elsine og byens børn ofte sneg sig ned mod Værløses flyveplads hvor tyskerne opholdt sig. Det var både spændende og farligt og selvfølgelig helt forbudt område. Engang kom der en tysker vadende ind i Elsines hus (for dengang låste man jo ikke sine døre) som bare satte sig mageligt ned og legede med sin revolver. Det var måske lige i overkanten! Da Elsine hørte om Danmarks befrielse, løb hun rundt og spillede håndbold oppe i klubben, det var godt nok gode nyheder der skulle fejres!

Senere hen kom Elsine 1 år i huset i Ballerup og derefter arbejde hun på en skotøjsfabrik i Herlev. Det var egentlig en gammel kostald og oppe i loftsbjælkerne var der masser af husbukke som åd i træet og som dryssede ned i hovederne på dem, når de arbejdede. Efter nogen år fik Elsine arbejde på Toms Chokoladefabrik, hvor hun nåede at være i 23 år. Hun husker, at de pakkede 17.000 æsker chokolade om dagen! Gad vist hvor mange der pakkes i dag?

Elsine giftede sig med en mand fra Sorø som hun havde mødt til et bal; han var murerarbejdsmand og de flyttede i hus tæt ved Brydegården. De fik 2 piger, Maja og Connie, og i dag bor Elsine alene i Ballerup og har ikke færre end 5 dejlige oldebørn.
(Interview med Elsine Ebsen, oktober 2007).

Elsines og Fidus Madsens hus.

Karneval, Måløv Kro 1940. Elsine står øverste række nr.7 fra venstre.

Side fra Måløv Sports blad, 1985 nr.2.

Tak til Elsine for lån af fotografier og det gamle sportsblad.

Postkort fra Måløv.

Tom Rasmussen har i mange år samlet på gamle postkort fra særlige byer i Danmark bla. Måløv. Postkort han har købt og byttet sig til, og som er blevet til en større samling efterhånden. Vi har lånt et udpluk, som kan ses herunder. Prøv at se om du kan genkende byen. Og husk, hvis du vil se billederne i lidt større format, så bare klik på dem!

Tom har boet i byen siden 1980 og husker fra sin barndom, at han besøgte sin morfar, som boede i byen i et gult hus lige ved Jonstrup Seminariet. Herfra har han rigtige mange gode minder.

Stationsvej set fra stationsenden.

Butik Steffensen på Måløv Hovedgade 67.

J.A. forretningen - hjørnet af Stationsvej og Måløv Hovedgade.

Måløv Kro hvor Danske Bank ligger idag.

Gadekæret foran kirken, hvor der idag er parkeringsplads.

Måløv borgere foran Måløv Kirke.

Måløv Kirke i horisonten.

Måløv Skole i gamle dage.

Jonstrup - postkort skrevet i 1906.

Jonstrup Vang.

Hotel Søndersø (i dag plejehjem, Studekrogen 1 i Værløse).

Det gamle skomagerhus.

Der var engang et skomagerhus - på Kratvej nr. 3 - faktisk et af de ældste huse i byen. I bogen "Måløv - en by på landet" kan man læse, at der i 1801 fandtes både 1 smed, 1 snedker, 1 skrædder, 2 vævere, 2 spindersker, 4 hjulmænd, 1 klokker, 1 skolelærer, 1 spillemand og 2 skomagere i Måløv.
Ejnar Carlsson (en Måløv borger) flyttede ind i det ene skomagerhus med sin familie i 1934 og forældrene blev boende der helt indtil 1997. Huset var et gammelt slidt bindingsværkhus og som murer brugte Ejnar en del kræfter på at rette op på det. Da huset skulle sælges i 1997, tilbød Ejnar kommunen at købe det, med det formål at man kunne rive det ned og derved åbne op for parken bagved. Det blev dog ikke til noget. I dag fremstår huset flot og nyrenoveret med fint stråtag. Et hus der i 1934 kostede kr.1.970,-.
Ejnar Carlsson sendte os de 2 postkort fra det gamle skomagerhus.