23 august 2018

Dyrlæge Mikkelsens datter husker tilbage.

Fornylig besøgte jeg Sysse, dyrlæge Jørgen Mikkelsens datter. Sysses far lever ikke mere, men i mange år var han Måløvs eneste dyrlæge. Sysse Mette Kirkeby blev født Mette Mikkelsen i 1955 og her er hendes historier fra Måløv:

Sysse voksede op i en søskendeflok på fire, hvor hun var den eneste pige. Søren (f.1948) bor idag på Bogø, Henrik (f.1951) bor i Skodsborg, Sysse er sygeplejerske på Herlev Børnemodtagelse og bor i Måløv og Steen (f.1958) har mekanikerværksted i Knardrup.

Der var engang en dyrlæge i Måløv, som valgte at forlade sin hårde post i byen. Sysses far var heldig, at kunne overtage stillingen som ung dyrlæge med landpraksis status og han flyttede til byen med sin kone og lille søn Søren. Det var fortrinsvis køer, grise og heste, som der var brug for en dyrlæge til. Senere kom der en masse kæledyr til området.

Sysses forældre boede i begyndelsen på Liljevangsvej i et flerfamilies hus, hvor der i dag er parkeringsplads (mellem nr. 6 og 10), og der kom endnu en søn til i dyrlægeboligen, nemlig Henrik. Familien byggede deres eget hus og da det stod færdigt i 1955, kunne familien flytte op på toppen af bakken på Måløv Byvej nr. 146 (i dag Måløv Hovedgade). Og så kom Sysse til verden. Huset lå frit med marker på tre sider, undtagen fra havesiden, hvor der var udsigt til Korsvejgård. Der var fri udsigt til Roskilde og fra sit værelse på 1.sal, kunne Sysse se spiret på Roskilde Domkirke brænde i 1968.

Indtil 1969, hvor den nye Frederikssundsvej åbnede, var Måløv Byvej meget trafikeret og specielt søndag eftermiddag var der hyppigt sammenstød i krydset ud for nr. 146 (krydset Jungshøjvej/Måløv Hovedgade ud mod Novo). Det var ikke sjældent, at dyrlægebørnene stod og så familier på vej hjem fra sommerhus eller en tur i det grønne, få ødelagt idyllen. De hørte bremserne hvine, så kom braget og Bent Mortensen i nr. 148 løb straks ud for at hjælpe og råbte RING 3 x 0!

Rulleskøjter fik Sysse og hendes brødre aldrig - det var for farligt, når man boede ud mod Frederikssundsvej. Sysses bedste legetøj var et løbehjul; det kørte hurtigt ned ad bakken mod byen. I dag er der stoppested ud for nr. 146, men i gamle dage bad man bare buschaufføren om at stoppe oppe på bakken ud for dyrlægen. Huset står der stadig, men med en tilbygning og et mere moderne hus i det der engang var familiens forhave.

I 1967 skete der noget, som ændrede livet for Mikkelsen familien. Forældrene blev skilt og Sysses mor, Kirsten Marie (født Hommel), valgte at flytte til Norge. Dyrlægen blev alene med de fire unger. Det var en hård tid for hele familien, en tid hvor familier normalt ikke blev skilt. Sidenhen viste det sig, da alle begyndte at græde efter et slagsmål imellem lærer og elever, at der i Sysses klasse pludselig var en bølge af skilsmisser. Seks skolekammerater sad og følte sig forladt, og det var bare i 5.klasse. Man snakkede ikke om det og lærerne støttede heller ikke børnene. Det var andre tider. Det gav ar på sjælen, som også ændrede alle fire børns livsopfattelse.

Dyrlæge Mikkelsen kom fra Pilegården i Rødovre, hvor faren var landmand, imens de tre sønner alle blev uddannet dyrlæger. Sysses far var eneste dyrlæge i Måløv. I 1972 fik han sin egen klinik i privatboligen, men i mange år inden havde han alt sit udstyr i bilen og en servante som arbejdsbord stående i kælderen. Klinikken som var en tilbygning på huset, blev bygget for at leve op til behovet for behandling efterhånden som hunde-og kattebestanden steg. Da dyrlægen kom til, var det vigtigste landbruget, men efterhånden som han blev ældre, blev det de små dyr der tog over. De fleste landbrug blev lagt om og det passede godt med tyngden i arbejdet som dyrlægen blev ældre. Dyrlægen arbejdede lige til det sidste med sine små patienter. Han arbejdede og var på vagt 24 timer i døgnet. Det var ikke sjældent, at han var på sygebesøg om natten, enten fordi en ko havde skudt livet ud eller en so var ved at fare. Sysse husker engang faren blev ringet op, hvor nogen skulle have hjælp. Han var ved at tabe både næse og mund, da vedkommende i røret sagde, at hun havde en stor bjørn, som var ved at grave sig ud af sit bur. Der kom fart i farens Vauxhall og efter 1 liter kloroform sprøjtet om næsen på dyret, faldt den i søvn og kunne endelig skydes. Sysse husker at faren var ærgerlig, for ejeren havde lovet ham skindet for at komme så hurtigt til undsætning, men der kom aldrig noget skind.

Dyrlægen havde som sagt altid vagt, men han byttede sig til en halv fridag hveranden søndag ved at samarbejde med dyrlæge Bjerregård i Bagsværd. Hvis der skulle holdes sommerferie, var der ansat vikarer til at passe praksis. Sysse husker, at de fire søskende kørte med ud i praksis fra de havde lært at gå til de startede i 1.klasse. Dagene startede kl. 7.30, hvor der var telefontid. Derefter blev turen rundt til gårdene planlagt så praktisk som muligt og sluttende med de mindre dyr i de private hjem.

De daglige ture startede altid med at de skulle hente post på Måløv Station, dvs. trækasser med tyresæd, som skulle bruges til at insiminere køer senere på dagen. I mange år troede Sysse, at det hed "seddelkasser" (og ikke "sædkasser") - det var nok meget godt, for ungerne stod for rensningen af reagensglassene i garagen.

Når dyrlægens børn var med på gårdene, oplevede de livet på landet og alt hvad det indebar. Det var tit koldt og vådt og ikke altid så rent, men det var et sjovt liv og de lærte mange mennesker at kende. Når der var sygebesøg i private hjem, blev børnene i bilen og så blev der leget med gear og speeder og alverdens. Det var både hyggeligt og til tider kedeligt.

Frokosten på turene blev indtaget i vejsiden, hvor madpakken blev delt og en Miami sodavand købt i den lokale købmand i Ledøje eller Nybølle. Børnene fik 25 ører til slik og der blev spist mange salmiakpinde eller Lagermands karamelstænger. Når der var spist færdig, tog faren tit sit Leika kamera fra handskerummet og tog billeder af ungerne og livet omkring dem. Ikke sjældent fik han lige 5 min. på øjet, for det var hårdt at være dyrlæge og køre pendul mellem Ganløse, Tåstrup og Skovlunde.

Dagene var lange og tit var de først hjemme til aftensmad. Indimellem blev børnene kørt hjem før tid, enten pga. kulde og blåfrosne tæer eller at en af dem var faldet i renden hos køerne.

Dyrlægen var kendt i gadebilledet. Når han gik igennem Ballerup på vej til apoteket med sine store gummistøvler, hvide kittel og alpehuen på hovedet (samt rollinger om benene), hilste alle på ham. Han var en flot og rar mand, som altid var god for en sludder.

Sysse gik på Måløv Skole fra 1962-72. Hun sang i pigekoret i kirken og da der ikke var noget der hed fritidshjem, nød hun timerne i pigeklub hos fru Lindsborg.

Da Sysse ikke var så pyntesyg, ville hun have lange bukser på til sin konfirmation. Dette skulle dog lige godkendes af Pastor Lindsborg. Heldigvis blev det accepteret og hun var den første pige i buksesæt til konfirmationen i 1969.

Sysse kom sidenhen i gymnasiet og efter et job som pædagogmedhjælper, blev hun uddannet som sygeplejerske i 1980. Nok ikke helt tilfældigt, at hun valgte en profession indenfor lidt samme felt som sin far. Hun fortæller, at meget af det hun lærte af sin far som barn, stadig sidder i hendes måde at tænke på som sygeplejerske og som menneske.

Sysse gik som barn til dans hos Britt Bendixen i Ballerup, mens mange af hendes venner gik hos Børge Berg i "80'eren", dvs. Måløvs hovedgade nr. 80, hvor der i nyere tid har været fitnesscenter. "80'eren" betød meget for de unge i starten af 1970erne. Der blev holdt fester i forhuset og realfesten blev holdt i hovedhuset. Bandet der blev festet til hed BACON og bestod af vores lokale gutter Jørn Hansen (trommer), Bendt Helvang (bas) og Allan Christensen som sang og spillede guitar. Der var vilde fester i "gamle dage" og det var der, man hang ud.

Indtil 28. sep. 1969 gik al trafik mod Frederikssund/København gennem vores nuværende hovedgade, men så etableredes heldigvis Måløv Byvej, som tog det meste af den tunge trafik. I perioden efter at Måløv Byvej/Frederikssundsvej blev åbnet, steg behovet for cykelsti igennem Måløv. Villaerne i hovedgaden måtte afgive 2 meter have og som kompensation fik de en hel ny hæk eller rækværk. Men i mange årtier før dette, var hovedgaden en travl og driftig gade med masser erhverv, butikker, håndværk og gårde.

Der var også noget, der hed "hønsehusene" - det kaldte man de nye huse, der blev bygget ved Gjørdingvej, Tjæreborgvej, Grønbjergvej og Ulborgvej. Husene var små og helt ens og ideen med byggeriet var, at mindre bemidlede familier fra København kunne bo her, have plads til hønsegård og grøntsager og være delvist selvforsynende. Det var også muligt, at de kunne arbejde på Schous mange lavendelmarker i Måløv. Efter at husene sidenhen blev private, har køberne bygget ud og ændret på husenes oprindelige udseende.

Og så var der også noget der hed "Lyntoget" - nemlig den lange række af huse på Gershøjvej, som er bygget af affaldsmaterialer fra toge. Set oppefra ligner bebyggelsen også et langt tog.

Da det nye boligbyggeri Eskebjerggård blev bygget i starten af 70'erne, var der meget kritik og ballade. Sysse var i gymnasiet med til at demonstrere imod ødelæggelsen af markerne og det som bebyggelsen ville ødelægge for Måløv. Det var en bebyggelse, som skulle huse fattige fra indre København. Fra starten var det et noget belastet område og da den gamle gård Eskebjerggård brændte ned, var det bare endnu et bevis på, hvor belastet området var blevet. Byggeriet medførte, at man mistede de smukkeste marker med korn og Per Pedersens smukke jerseykøer på de grønne gulblomstrede marker overfor Sysses barndomshjem.

Der var på et tidspunkt planer om at lave en vej fra Kratvej, over hovedgaden og over under broen ved Eskebjerggård - måske planen var at skabe en forbindelse til motorvejen. Der blev revet mange huse ned i Måløv på den tid, så byen ændrede udseende. Så det var en svær tid i byen.

Sysse blev skilt fra Peter i 1999 og har siden 2003 boet i Eskebjerggård og har ingen planer om at flytte fra sin dejlige lejlighed og det hyggelige område som Eskebjerggård er blevet til 50 år efter start. Desuden bor to af døtrene og deres børn også i "Esken".

Sysse har tre døtre (Stine, Tilde og Sofie) og fire børnebørn. Hun har en masse unge mennesker om sig. Ikke mindst fordi hendes far mødte Lise i 1969 og det bragte flere børn til huset. De fik to børn sammen, Rasmus (f.1979) og Anders (f.1981), som begge bor i Ølstykke. Og så havde Lise sønnerne Thomas og Martin med sig. Så stamtræet er udvidet med børnebørn, nevøer og niecer som holder gang i Sysse.

Sysses far døde i 2005, hendes mor i 2010 og stedmoren Lise i 2014.

Tak til Sysse for historierne, billederne og byvandring i Måløv.

Sysse forældre i huset på Liljevangsvej.

Huset på Liljevangsvej, hvor der i dag er parkering. Ved træet er man ved at bygge en række butikker, også kendt som "Striben". Bagved ses de røde huse på Liljevangsvej.

Liljevangsvej med hovedgaden for enden. Sysses mor med de to mindste børn.

Barndomshjemmet Måløv Bygade 146.

Korsvejgården.

Sysse med sin far.

Skoleklar Sysse, 1962.

Sysse med de tre brødre.

Dyrlæge Mikkelsen.

Sysses mor Kirsten Marie.

Palle fra Måløv.

For lang tid siden fik jeg en hilsen fra en Jens Palle Nielsen med lidt historie fra hans liv i Måløv. Vi mistede kontakten og hvis der er nogen der ved, hvor han er i verden, så skriv gerne  til mig. Han havde mere på hjerte og billeder fra byen og var også på jagt efter gamle skolekammerater.
I 1956 flyttede Palle med sine forældre til Måløv, til Kratvej 37. Det var kun en lille bygning på ca. 40 m2 uden vinduer, lys eller vand. De første år var der plastik for vinduerne og de hentede vand hos nogen bekendte, som havde en grund på Dyssemarken.
Palle gik i 1.klasse på den gamle stråtækte rytterskole, men da den brændte, blev skolebørnene kørt til Ballerup, imen man byggede en ny skole i Måløv.
Palle havde senere hen mange forskellige jobs i byen; han stod i en blomsterbutik på Kratvej, hjalp på kirkegården med klokkeringning, var bydreng hos købmand Victor Petersen på Måløv Hovedgade og hos slagter Rasmussen og slagtermester Morten Lindhardt (hvor der nu er sushi restaurant).
Efter sin skoletid startede han som konstabel i Jonstrup lejren og derefter som konstabel på Flyvestation Værløse. Efter fire år ved forsvaret kom Palle til Måløv Mejeri, hvor han var til han flyttede fra byen.
I fritiden blev der spillet fodbold i Måløvs boldklub, men Palles største idrætsgren var skydning og han har mange gode minder fra byens skytteforening.
Måske der er nogen der husker Palle?
Tak til Palle for lidt historie fra hans liv.

01 juni 2018

Maleri fra gadekæret.

Et fint maleri fra 1880 af Niels Jensens købmandsbutik på Kratvej 6-7. Det var dengang, der var gadekær i byen og lidt flere stråtækte huse end i dag. Nogen af husene ligger der stadig, men gadekæret er nu parkeringsplads.
Maleriet er bevaret på Ballerup Museum, men maler er ukendt.




31 maj 2018

Måløv Hovedgade i 1966.

Året 1966 - sådan så der ud på Måløvs hovedgade foran det nuværende Meny. Alle bygninger her var ejet af købmand Jørgen Andersen. Butikken med Fiona Tapet er nu frisør Tines Hairdesign.
Foto lånt af Ballerup Museum.



Salat & Isbar i hovedgaden.

Der var engang en salat & isbar på Måløv Hovedgade 58, hvor der nu er Måløvhus Pizza. Jeg ved ikke hvem personerne på billedet er, men måske du ved noget? Baren var ejet af Lise og Bjørn Svensson, og på facebooksider om Måløv beskrives salaterne som eksotiske, velsmagende, anderledes...og med masser af ærter, majs og Thousand Island dressing. 
Foto ca.1980 - venligst lånt af Ballerup Museum.



 

30 maj 2018

Esso tanken.

I Erik Juul Nielsens indlæg (29.maj) fortæller han om Otto og Elly Woges Esso tank, som lå hvor der nu er Netto. Hovedgadens venstre side ser stort set ud på samme måde i dag. Stationsvej til venstre var endnu ikke lavet til gågade. Foto fra ca.1966 er lånt af Ballerup Museum.


Måløv Kro.

I sidste indlæg fortalte Erik om dengang han kørte med diner transportable for Måløv Kro og der var mange sociale aktiviteter både indenfor og udenfor i baghaven. Her kan du se, hvordan kroen så ud. Det første billede er fra 1910 og det andet fra 1960erne. Venligst lånt fra Ballerup Museum.





29 maj 2018

Erik Juul Nielsen fortæller.

Jeg har haft hyggeligt besøg af en tidligere Måløvborger, Erik Juul Nielsen (f.1939), og her er hans historie og minder fra byen:

Erik var fire år gammel, da hans familie flyttede til Måløv. Faderen havde fået arbejde på Eskebjerggård (dengang en gård, men i dag boligblokke af samme navn), hvor han skulle passe dyrene og og markerne. Moderen hjalp også til og Erik tjente lidt håndører ved at malke køer og høste lavendelmarker. Gården var ejet af Schous Fabrikker- dem der blev kendt for deres sæbe.

Erik var kun en lille dreng, da Danmark var besat af tyskerne, men han kan svagt erindre at engelske bombefly fløj meget lavt hen over Eskebjerggårds tage og han blev hevet indenfor i sikkerhed af sin mor. Flyvemaskinerne var på vej mod den besatte Værløse Flyveplads (måske for at kaste bomber) og ved at flyve meget lavt kunne de undgå at blive opdaget på radaren.

Under krigen var der mangel på madvarer og en dag kom Eriks far hjem uden det ene ærme. Faderen havde stået i en lang kø hos bageren, men der opstod håndgemæng, da alle ville have brød.

1946 var året, hvor Erik startede i skole hos lærer Munch og fru Jacobsen på Måløv Skole. Egentlig skulle Erik have startet noget tidligere, men han var så uheldig at brække benet. Undervisningen af 1. og 2.klasse børnene foregik i samme lokale og i forskellige fag samtidigt. Da Erik var meget dygtig i skolen, lagde lærer Munch et godt ord ind for ham, så han kunne starte tidligere i 1. mellem på Lindeskolen i Ballerup. Her blev han indtil 1954.

Erik havde masser af småjobs i sine teenageår. Han var bydreng for købmand Jørgen Andersen og kørte rundt på Long John gennem byen. Han hjalp til i bageriet hos bager Henning Nielsen i "1911" (Måløv Hovedgade 65). Og så rejste han kegler på keglebanen i Måløv Kros baghave. I starten af 1950erne hjalp han til efter skoletid på Esso tanken, som lå hvor Netto ligger idag. Otto Woge og konen Elly bestyrede tanken og drev samtidig en lille forretning med frugt og grønt. Til opbevaring af varerne, benyttede de beskyttelsesrummet 10 m længere ned ad gaden. Det var et dejligt køligt sted på varme sommerdage.

Efter kørekort og værnepligt fik Erik arbejde på Måløv Kro, som lå på hjørnet af Måløv Hovedgade og Stationsvej, hvor der idag er fysioterapi. Erik kørte i starten af 60erne ud med diner transportable i et folkevognsrugbrød, og det der med madhygiejne var nok ikke det der blev priorteret højest; fx stod de store gryder med suppe uden låg på. Den var nok ikke gået idag.

Kromanden Erik Jensen kørte rundt i en Ford Edsel, som var noget af et køretøj, der vakte opsigt overalt. Kroen var meget andet end krostue; der var danseskole, dilettant og "byens juletræ" på 4. juledag. Og det helt store var, når Nordsjællands Rejsebio kom forbi hver måned med deres filmapparater og viste film.

Tidligere ejere af kroen var Anders Godtfredsen (1890), Peter Villads Olsen (1901), Carl  Johan Hagemann (1921) og Thomas Christophersen (1925). Det er ærgerligt, at kroen ikke ligger der længere; den var i mange år midtpunkt for mange sociale aktiviteter i byen.

Ved siden af kroen op ad hovedgaden lå Arne Stubbes autoservice, hvor der var benzintank, værksted og salg af nye og gamle biler. Den eksisterer stadig idag, men ligger oppe ved Toyotakrydset og drives af tre generationer af Stubbe familien.

På hjørnet af Liljevangsvej og hovedgaden lå butikken Tatol, hvor der udenfor stod en af de gamle grønne telefonbokse. Erik husker, at man kunne snyde "maskineriet" lidt og derved ringe gratis. Man bandt en tynd kinatråd til en tiøre med hul i og så kunne man hive mønten op igen efter endt taletid. Ganske snedigt!

Nå, men en dag så Eriks mor i avisen, at man søgte elever i forsikringsselskabet Aug. Borgen (i dag en del af IF koncernen). Erik var heldig at komme i lære og arbejde der i en del år. I 1962 skiftede han arbejdsplads til General Motors i Aldersrogade, hvor der blev samlet biler. Erik arbejdede nu ikke med at samle små og store bildele, men var på kontor.  Det var også kontorarbejde,  der interesserede ham mest, da han var ansat hos en Opel forhandler (frem til 1968), i Bilsalonen (frem til 1987) og hos Poul Refstrups Automobiler frem til 2008, hvor han gik på pension.

Erik har boet i over 50 år i Gl.Holte, men da han boede i Måløv, boede han på Eskebjerggård (1943-46), på Stationsvej 14 (1946-51) og på Liljevangsvej 12 og 20. I nogle år var adressen også i Skovlunde.

Jeg har helt glemt at sige, at Erik stiftede familie og at han også havde to brødre,  nemlig Ove (1928-2017) og Ib (1932-46). Og så spillede han fodbold i Måløv Boldklub, på junior-og ynglingeholdet. Kortvarigt var han også medredaktør af bladet Måløv Sport.

Tak til Erik for at dele erindringer & billeder.



Måløv Skole 1947 - Erik sidder yderst til højre i forreste række.
"Vi mødes ved rundingen" sagde man, når man ville mødes ved gadekæret foran Måløv Kirke. Her ses Erik under det store træ, ca.1955.

Torvald Nielsen (Eriks far) på nuværende Måløv Hovedgade lige efter krigen. Til venstre ses Skomagerhuset.

Erik med sin fætter i kolonihaven ved Måløv Station.

Eriks skitse over Måløv Kro - som han husker den.





28 maj 2018

Stationsforstandere på Måløv Station.

Jeg har haft fingrene i en del gamle billeder på Ballerup Museum og tænkte dette billede fra 1960 måske ville interesse nogen. Det hang indenfor på Måløv Station, indtil stationen blev automatiseret i 1999. Her ses fire af de forstandere, der har betjent stationen:
N.C. Ramskov (årene 1933-42)
N. From Petersen (1942-53)
L.C. Bloch Frederiksen (1953-59)
O.J. Reintoft (1960-69)
Tak for lån til museet.
Klik på billedet hvis du vil se en større version.






Gitte Berg Sørensen.

Jeg har haft besøg af Gitte Berg Sørensen (født Lisbeth Birgitte Berg, i 1946), som voksede op i et hus på Jørgen Andersens Vej nr.13 - et hus som ikke eksisterer mere, da den store vej til Frederikssund skulle køre lige forbi matriklen. Gittes gode veninde, Vita Saur Albertsen (se indlæg fra 2007), boede på Stationsvej 12 lige ved stationen, og også hendes hus måtte senere 'lade livet'. Men som børn boede de nærmest i hinandens baghave.
Gittes forældre blev skilt i 1947, og herefter voksede Gitte og hendes søster Susanne (født i 1944) mere eller mindre op hos deres mormor og morfar på Jørgen Andersens vej nr.8. Moren Esther boede der også. Morfaren var snedkermester Carl Andreas Hansen (1885-1968) og han byggede de fleste af husene i Måløv, så han har nok ikke kedet sig. Han byggede selvfølgelig også sit eget hus. Gitte har mange fine minder om ham - han var en rigtig god morfar. Og så kan hun huske, at han smed tyskerne ud fra sit værksted, da de ville have han skulle lave noget for dem.
Gitte voksede op til lyden af sin mors symaskine, for moren var syerske og syede vildt mange kjoler til pigerne i byen som skulle til afdansningsbal nede på kroen. Og så var der jo bryllupper, konfirmationer osv.
Gitte og Vita gik på Måløv Skole og senere Lindeskolen i Ballerup og har holdt sammen lige siden (faktisk er de en gruppe fra Måløv, som stadig mødes en gang om året). I 1965 flyttede Gitte og Susanne med deres mor til Bakketoften 31 og senere skulle Gitte uddanne sig som laborant fra Løvens kemiske fabrik. Og så mødte hun sin mand Erik, de blev gift i 1975 og blev beriget med 4 børn, Thomas (f.1976), Annelouise (f. 1978), Annemette ( f.1982) og Annesofie (f.1987). Og nu bor de i Helsingør, Gitte og Erik.

Foto 1. Gittes forældre og bedsteforældre fejrer bryllup og sølvbryllup samme dag.
Foto 2. Gæsterne i haven, Jørgen Andersens Vej 8.
Foto 3. Susanne og Gitte.
Foto 4. Måløv oppefra, 1959. Vitas hus til venstre. Gittes forældres hus nederst. Bedsteforældres hus ses ovenover.
Foto 5. Vita til venstre og Gitte til højre, 1. klasse på Måløv Skole, 1953.
Foto 6. Bedsteforældrenes hus.
Foto 7. Gitte og Eriks bryllupsbillede, 1975.
Foto 8. Gittes mors legitimationskort under krigen, 1945.
Klik på billederne, hvis du vil se dem i større format.