23 august 2018

Dyrlæge Mikkelsens datter husker tilbage.

Fornylig besøgte jeg Sysse, dyrlæge Jørgen Mikkelsens datter. Sysses far lever ikke mere, men i mange år var han Måløvs eneste dyrlæge. Sysse Mette Kirkeby blev født Mette Mikkelsen i 1955 og her er hendes historier fra Måløv:

Sysse voksede op i en søskendeflok på fire, hvor hun var den eneste pige. Søren (f.1948) bor idag på Bogø, Henrik (f.1951) bor i Skodsborg, Sysse er sygeplejerske på Herlev Børnemodtagelse og bor i Måløv og Steen (f.1958) har mekanikerværksted i Knardrup.

Der var engang en dyrlæge i Måløv, som valgte at forlade sin hårde post i byen. Sysses far var heldig, at kunne overtage stillingen som ung dyrlæge med landpraksis status og han flyttede til byen med sin kone og lille søn Søren. Det var fortrinsvis køer, grise og heste, som der var brug for en dyrlæge til. Senere kom der en masse kæledyr til området.

Sysses forældre boede i begyndelsen på Liljevangsvej i et flerfamilies hus, hvor der i dag er parkeringsplads (mellem nr. 6 og 10), og der kom endnu en søn til i dyrlægeboligen, nemlig Henrik. Familien byggede deres eget hus og da det stod færdigt i 1955, kunne familien flytte op på toppen af bakken på Måløv Byvej nr. 146 (i dag Måløv Hovedgade). Og så kom Sysse til verden. Huset lå frit med marker på tre sider, undtagen fra havesiden, hvor der var udsigt til Korsvejgård. Der var fri udsigt til Roskilde og fra sit værelse på 1.sal, kunne Sysse se spiret på Roskilde Domkirke brænde i 1968.

Indtil 1969, hvor den nye Frederikssundsvej åbnede, var Måløv Byvej meget trafikeret og specielt søndag eftermiddag var der hyppigt sammenstød i krydset ud for nr. 146 (krydset Jungshøjvej/Måløv Hovedgade ud mod Novo). Det var ikke sjældent, at dyrlægebørnene stod og så familier på vej hjem fra sommerhus eller en tur i det grønne, få ødelagt idyllen. De hørte bremserne hvine, så kom braget og Bent Mortensen i nr. 148 løb straks ud for at hjælpe og råbte RING 3 x 0!

Rulleskøjter fik Sysse og hendes brødre aldrig - det var for farligt, når man boede ud mod Frederikssundsvej. Sysses bedste legetøj var et løbehjul; det kørte hurtigt ned ad bakken mod byen. I dag er der stoppested ud for nr. 146, men i gamle dage bad man bare buschaufføren om at stoppe oppe på bakken ud for dyrlægen. Huset står der stadig, men med en tilbygning og et mere moderne hus i det der engang var familiens forhave.

I 1967 skete der noget, som ændrede livet for Mikkelsen familien. Forældrene blev skilt og Sysses mor, Kirsten Marie (født Hommel), valgte at flytte til Norge. Dyrlægen blev alene med de fire unger. Det var en hård tid for hele familien, en tid hvor familier normalt ikke blev skilt. Sidenhen viste det sig, da alle begyndte at græde efter et slagsmål imellem lærer og elever, at der i Sysses klasse pludselig var en bølge af skilsmisser. Seks skolekammerater sad og følte sig forladt, og det var bare i 5.klasse. Man snakkede ikke om det og lærerne støttede heller ikke børnene. Det var andre tider. Det gav ar på sjælen, som også ændrede alle fire børns livsopfattelse.

Dyrlæge Mikkelsen kom fra Pilegården i Rødovre, hvor faren var landmand, imens de tre sønner alle blev uddannet dyrlæger. Sysses far var eneste dyrlæge i Måløv. I 1972 fik han sin egen klinik i privatboligen, men i mange år inden havde han alt sit udstyr i bilen og en servante som arbejdsbord stående i kælderen. Klinikken som var en tilbygning på huset, blev bygget for at leve op til behovet for behandling efterhånden som hunde-og kattebestanden steg. Da dyrlægen kom til, var det vigtigste landbruget, men efterhånden som han blev ældre, blev det de små dyr der tog over. De fleste landbrug blev lagt om og det passede godt med tyngden i arbejdet som dyrlægen blev ældre. Dyrlægen arbejdede lige til det sidste med sine små patienter. Han arbejdede og var på vagt 24 timer i døgnet. Det var ikke sjældent, at han var på sygebesøg om natten, enten fordi en ko havde skudt livet ud eller en so var ved at fare. Sysse husker engang faren blev ringet op, hvor nogen skulle have hjælp. Han var ved at tabe både næse og mund, da vedkommende i røret sagde, at hun havde en stor bjørn, som var ved at grave sig ud af sit bur. Der kom fart i farens Vauxhall og efter 1 liter kloroform sprøjtet om næsen på dyret, faldt den i søvn og kunne endelig skydes. Sysse husker at faren var ærgerlig, for ejeren havde lovet ham skindet for at komme så hurtigt til undsætning, men der kom aldrig noget skind.

Dyrlægen havde som sagt altid vagt, men han byttede sig til en halv fridag hveranden søndag ved at samarbejde med dyrlæge Bjerregård i Bagsværd. Hvis der skulle holdes sommerferie, var der ansat vikarer til at passe praksis. Sysse husker, at de fire søskende kørte med ud i praksis fra de havde lært at gå til de startede i 1.klasse. Dagene startede kl. 7.30, hvor der var telefontid. Derefter blev turen rundt til gårdene planlagt så praktisk som muligt og sluttende med de mindre dyr i de private hjem.

De daglige ture startede altid med at de skulle hente post på Måløv Station, dvs. trækasser med tyresæd, som skulle bruges til at insiminere køer senere på dagen. I mange år troede Sysse, at det hed "seddelkasser" (og ikke "sædkasser") - det var nok meget godt, for ungerne stod for rensningen af reagensglassene i garagen.

Når dyrlægens børn var med på gårdene, oplevede de livet på landet og alt hvad det indebar. Det var tit koldt og vådt og ikke altid så rent, men det var et sjovt liv og de lærte mange mennesker at kende. Når der var sygebesøg i private hjem, blev børnene i bilen og så blev der leget med gear og speeder og alverdens. Det var både hyggeligt og til tider kedeligt.

Frokosten på turene blev indtaget i vejsiden, hvor madpakken blev delt og en Miami sodavand købt i den lokale købmand i Ledøje eller Nybølle. Børnene fik 25 ører til slik og der blev spist mange salmiakpinde eller Lagermands karamelstænger. Når der var spist færdig, tog faren tit sit Leika kamera fra handskerummet og tog billeder af ungerne og livet omkring dem. Ikke sjældent fik han lige 5 min. på øjet, for det var hårdt at være dyrlæge og køre pendul mellem Ganløse, Tåstrup og Skovlunde.

Dagene var lange og tit var de først hjemme til aftensmad. Indimellem blev børnene kørt hjem før tid, enten pga. kulde og blåfrosne tæer eller at en af dem var faldet i renden hos køerne.

Dyrlægen var kendt i gadebilledet. Når han gik igennem Ballerup på vej til apoteket med sine store gummistøvler, hvide kittel og alpehuen på hovedet (samt rollinger om benene), hilste alle på ham. Han var en flot og rar mand, som altid var god for en sludder.

Sysse gik på Måløv Skole fra 1962-72. Hun sang i pigekoret i kirken og da der ikke var noget der hed fritidshjem, nød hun timerne i pigeklub hos fru Lindsborg.

Da Sysse ikke var så pyntesyg, ville hun have lange bukser på til sin konfirmation. Dette skulle dog lige godkendes af Pastor Lindsborg. Heldigvis blev det accepteret og hun var den første pige i buksesæt til konfirmationen i 1969.

Sysse kom sidenhen i gymnasiet og efter et job som pædagogmedhjælper, blev hun uddannet som sygeplejerske i 1980. Nok ikke helt tilfældigt, at hun valgte en profession indenfor lidt samme felt som sin far. Hun fortæller, at meget af det hun lærte af sin far som barn, stadig sidder i hendes måde at tænke på som sygeplejerske og som menneske.

Sysse gik som barn til dans hos Britt Bendixen i Ballerup, mens mange af hendes venner gik hos Børge Berg i "80'eren", dvs. Måløvs hovedgade nr. 80, hvor der i nyere tid har været fitnesscenter. "80'eren" betød meget for de unge i starten af 1970erne. Der blev holdt fester i forhuset og realfesten blev holdt i hovedhuset. Bandet der blev festet til hed BACON og bestod af vores lokale gutter Jørn Hansen (trommer), Bendt Helvang (bas) og Allan Christensen som sang og spillede guitar. Der var vilde fester i "gamle dage" og det var der, man hang ud.

Indtil 28. sep. 1969 gik al trafik mod Frederikssund/København gennem vores nuværende hovedgade, men så etableredes heldigvis Måløv Byvej, som tog det meste af den tunge trafik. I perioden efter at Måløv Byvej/Frederikssundsvej blev åbnet, steg behovet for cykelsti igennem Måløv. Villaerne i hovedgaden måtte afgive 2 meter have og som kompensation fik de en hel ny hæk eller rækværk. Men i mange årtier før dette, var hovedgaden en travl og driftig gade med masser erhverv, butikker, håndværk og gårde.

Der var også noget, der hed "hønsehusene" - det kaldte man de nye huse, der blev bygget ved Gjørdingvej, Tjæreborgvej, Grønbjergvej og Ulborgvej. Husene var små og helt ens og ideen med byggeriet var, at mindre bemidlede familier fra København kunne bo her, have plads til hønsegård og grøntsager og være delvist selvforsynende. Det var også muligt, at de kunne arbejde på Schous mange lavendelmarker i Måløv. Efter at husene sidenhen blev private, har køberne bygget ud og ændret på husenes oprindelige udseende.

Og så var der også noget der hed "Lyntoget" - nemlig den lange række af huse på Gershøjvej, som er bygget af affaldsmaterialer fra toge. Set oppefra ligner bebyggelsen også et langt tog.

Da det nye boligbyggeri Eskebjerggård blev bygget i starten af 70'erne, var der meget kritik og ballade. Sysse var i gymnasiet med til at demonstrere imod ødelæggelsen af markerne og det som bebyggelsen ville ødelægge for Måløv. Det var en bebyggelse, som skulle huse fattige fra indre København. Fra starten var det et noget belastet område og da den gamle gård Eskebjerggård brændte ned, var det bare endnu et bevis på, hvor belastet området var blevet. Byggeriet medførte, at man mistede de smukkeste marker med korn og Per Pedersens smukke jerseykøer på de grønne gulblomstrede marker overfor Sysses barndomshjem.

Der var på et tidspunkt planer om at lave en vej fra Kratvej, over hovedgaden og over under broen ved Eskebjerggård - måske planen var at skabe en forbindelse til motorvejen. Der blev revet mange huse ned i Måløv på den tid, så byen ændrede udseende. Så det var en svær tid i byen.

Sysse blev skilt fra Peter i 1999 og har siden 2003 boet i Eskebjerggård og har ingen planer om at flytte fra sin dejlige lejlighed og det hyggelige område som Eskebjerggård er blevet til 50 år efter start. Desuden bor to af døtrene og deres børn også i "Esken".

Sysse har tre døtre (Stine, Tilde og Sofie) og fire børnebørn. Hun har en masse unge mennesker om sig. Ikke mindst fordi hendes far mødte Lise i 1969 og det bragte flere børn til huset. De fik to børn sammen, Rasmus (f.1979) og Anders (f.1981), som begge bor i Ølstykke. Og så havde Lise sønnerne Thomas og Martin med sig. Så stamtræet er udvidet med børnebørn, nevøer og niecer som holder gang i Sysse.

Sysses far døde i 2005, hendes mor i 2010 og stedmoren Lise i 2014.

Tak til Sysse for historierne, billederne og byvandring i Måløv.

Sysse forældre i huset på Liljevangsvej.

Huset på Liljevangsvej, hvor der i dag er parkering. Ved træet er man ved at bygge en række butikker, også kendt som "Striben". Bagved ses de røde huse på Liljevangsvej.

Liljevangsvej med hovedgaden for enden. Sysses mor med de to mindste børn.

Barndomshjemmet Måløv Bygade 146.

Korsvejgården.

Sysse med sin far.

Skoleklar Sysse, 1962.

Sysse med de tre brødre.

Dyrlæge Mikkelsen.

Sysses mor Kirsten Marie.

Palle fra Måløv.

For lang tid siden fik jeg en hilsen fra en Jens Palle Nielsen med lidt historie fra hans liv i Måløv. Vi mistede kontakten og hvis der er nogen der ved, hvor han er i verden, så skriv gerne  til mig. Han havde mere på hjerte og billeder fra byen og var også på jagt efter gamle skolekammerater.
I 1956 flyttede Palle med sine forældre til Måløv, til Kratvej 37. Det var kun en lille bygning på ca. 40 m2 uden vinduer, lys eller vand. De første år var der plastik for vinduerne og de hentede vand hos nogen bekendte, som havde en grund på Dyssemarken.
Palle gik i 1.klasse på den gamle stråtækte rytterskole, men da den brændte, blev skolebørnene kørt til Ballerup, imen man byggede en ny skole i Måløv.
Palle havde senere hen mange forskellige jobs i byen; han stod i en blomsterbutik på Kratvej, hjalp på kirkegården med klokkeringning, var bydreng hos købmand Victor Petersen på Måløv Hovedgade og hos slagter Rasmussen og slagtermester Morten Lindhardt (hvor der nu er sushi restaurant).
Efter sin skoletid startede han som konstabel i Jonstrup lejren og derefter som konstabel på Flyvestation Værløse. Efter fire år ved forsvaret kom Palle til Måløv Mejeri, hvor han var til han flyttede fra byen.
I fritiden blev der spillet fodbold i Måløvs boldklub, men Palles største idrætsgren var skydning og han har mange gode minder fra byens skytteforening.
Måske der er nogen der husker Palle?
Tak til Palle for lidt historie fra hans liv.