20 maj 2016

Gitte fra Jørgen Andersens Vej.




Jeg har haft besøg af Gitte Berg Sørensen (født Lisbeth Birgitte Berg, i 1946), som voksede op i et hus på Jørgen Andersens Vej nr.13 - et hus som ikke eksisterer mere, da den store vej til Frederikssund skulle køre lige forbi matriklen. Gittes gode veninde, Vita Saur Albertsen (se indlæg fra 2007), boede på Stationsvej 12 lige ved stationen, og også hendes hus måtte senere 'lade livet'. Men som børn boede de nærmest i hinandens baghave.
Gittes forældre blev skilt i 1947, og herefter voksede Gitte og hendes søster Susanne (født i 1944) mere eller mindre op hos deres mormor og morfar på Jørgen Andersens vej nr.8. Moren Esther boede der også. Morfaren var snedkermester Carl Andreas Hansen (1885-1968) og han byggede de fleste af husene i Måløv, så han har nok ikke kedet sig. Han byggede selvfølgelig også sit eget hus. Gitte har mange fine minder om ham - han var en rigtig god morfar. Og så kan hun huske, at han smed tyskerne ud fra sit værksted, da de ville have han skulle lave noget for dem.
Gitte voksede op til lyden af sin mors symaskine, for moren var syerske og syede vildt mange kjoler til pigerne i byen som skulle til afdansningsbal nede på kroen. Og så var der jo bryllupper, konfirmationer osv.
Gitte og Vita gik på Måløv Skole og senere Lindeskolen i Ballerup og har holdt sammen lige siden (faktisk er de en gruppe fra Måløv, som stadig mødes en gang om året). I 1965 flyttede Gitte og Susanne med deres mor til Bakketoften 31 og senere skulle Gitte uddanne sig som laborant fra Løvens kemiske fabrik. Og så mødte hun sin mand Erik, de blev gift i 1975 og blev beriget med 4 børn, Thomas (f.1976), Annelouise (f. 1978), Annemette ( f.1982) og Annesofie (f.1987). Og nu bor de i Helsingør, Gitte og Erik.

Foto 1. Gittes forældre og bedsteforældre fejrer bryllup og sølvbryllup samme dag.
Foto 2. Gæsterne i haven, Jørgen Andersens Vej 8.
Foto 3. Susanne og Gitte.
Foto 4. Måløv oppefra, 1959. Vitas hus til venstre. Gittes forældres hus nederst. Bedsteforældres hus ses ovenover.
Foto 5. Vita til venstre og Gitte til højre, 1. klasse på Måløv Skole, 1953.
Foto 6. Bedsteforældrenes hus.
Foto 7. Gittes mors legitimationskort under krigen, 1945.
Klik på billederne, hvis du vil se dem i større format.

















13 maj 2016

Måløv på Facebook


Hvis du godt kan lide at følge med i hvad der sker i din by, så kan du blive medlem af gruppen Mit Måløv på Facebook. Er du særligt interesseret i historier og fotos fra gamle dage, så findes der også gruppen Måløv på gamle billeder. Så der er masser af steder at dele ud af historier og billeder.

Forårshilsen!

Måløv er klædt i flotte forårsfarver og byen summer af liv. Og det er blevet tid til at få lidt liv i denne blog, som har sovet lidt nogle år. Så jeg hører gerne fra alle jer derude, som har masser af anekdoter fra byen og gamle gulnede fotoalbums på loftet. Du kan selv skrive noget tekst eller jeg kan interviewe dig - du kan sende fotografier via mailen chh@balk.dk eller jeg kan låne dem og scanne dem her i kulturhuset. Glæder mig til at høre fra dig! Hilsener Charlotte Holm Hansen, bibliotekar i Kulturhus Måløv.

19 april 2009

Gustav Blomberg fortæller.

Der findes en mand i Måløv, som er svær at komme udenom – faktisk har han sat sit fingeraftryk på så mange forskellige områder i byen, at han ligefrem kaldes Mr. Måløv. Måske du kender Gustav Blomberg? Vi har været heldige at få et interview med ham om hans liv og hans store engagement indenfor sporten, menighedsrådet, kulturlivet og byen Måløv i det hele taget.

Gustav blev født i Måløv i 1933 og voksede op i det flotte gule hus på Måløv Hovedgade nr. 71, som ligger højt oppe bag Skomagerhuset. Moren Edel var yngste datter af Bager Nielsen, som havde bageri på hovedgaden i nr.90. Bager Nielsen havde en kusk, en svensker der hed Yngve, og denne kusk blev meget glad for Edel. De to unge mennesker blev gift og fik senere 2 sønner – den ene Gustav og den anden Svend Aage (f. 1928). Gustavs far havde også arbejde hos vognmand Jensen, som boede i den røde villa ved siden af mejeriet (nævnt i flere indlæg), som chauffør for en vognmand på Skovvej og som arbejdsmand på Hindsgavl. Gustavs mor var hjemmegående, men havde også småjobs hos de ældre i byen, hvor hun hjalp til med vask og rengøring. Og så hjalp hun også til på gårdene ude i Storemosen.

Gustav husker tilbage, at dem der arbejdede på bedsteforældrenes bageri, synes det var rigtig sjovt at hænge Gustav og Svend Aage op i deres spejderbælter på bageriets kroge. Så kunne de hænge der og dingle – det har nok set rigtig skægt ud. Bageriet blev solgt i 1937 og der kom sidenhen 2 andre bagere til.

Gustav husker også at d.9.april 1945 var en solskinsdag og at man kunne se helt ned på flyvepladsen, hvor der var rigtig mange soldater og der var biler hele vejen op til Måløv station. Og at han og forældrene gik i grøftekanten dengang og samlede koks op fra biler, der tabte noget undervejs i svingene.

Gustav kom til at gå på Måløv Skole hos lærer Munch og frøken Jacobsen, som faktisk var en ”fru”, men skidt nu med det. Senere kom han på mellemskole på Ballerup Private Realskole (det der senere blev til Lindeskolen). Gustavs mor synes, at Gustav var kommet i lidt for skidt selskab og lavede lidt for meget narrestreger, så det var nok godt med lidt forandring for sønnen. Gustav gik ud efter 4.mellem og kom så i lære som bogtrykker inde i Wildersgade i København. I starten var han bud og lærte hurtigt storbyen at kende fra cykelsadlen. Firmaet trykte teaterprogrammer for Folketeatret, Det Ny Teater, ABC, Betty Nansen, Bakken m.fl. og Gustav samlede på plakater fra teatrene – mange af hvilke, han faktisk stadig har den dag i dag. Gustav var i lære i 4½ år og fik som nyudlært typograf den fyrstelige løn af 190 kr. om ugen. Han blev så ansat på Gutenberghus, hvor han lavede det der kaldes dybtryk og var med til at trykke ugeblade i over 30 år. Han ses stadig med nogen af kollegaerne fra dengang, så der er sikkert meget at snakke om fra gode gamle dage.

Gustav mødte sin kone Erna til bal på Måløv Kro. Hun kom nede fra Falster af og kendte nogen ude fra det der hed Tørvesletten. Der skulle dog gå en del år, før de ligefrem giftede sig og fik børn – de fik Karina i 1967 og Karsten i 1969. Parret flyttede til Kratvej 47, hvor de med lidt hjælp fra lokale håndværkere selv byggede huset.

Men flere år før dette, i 1952, skete der noget som fik stor indflydelse på Gustavs fremtid. Han tog med nogle venner til generalforsamling i Måløvs Boldklub, sådan lidt tilfældigt. Inden han fik set sig om, var han valgt ind i bestyrelsen – til at starte med fungerede han som klubbens sekretær, senere som formand. Dengang var alle idrætsgrene samlet under en klub, men efterhånden var klubben blevet så stor, at der var behov for forandring. I 1972 lavet man en del strukturændringer, således at der var en fodboldklub og så blev andre idrætsgrene samlet i Måløv Idræts Forening. Gustav blev valgt som årets idrætsleder i 1986 og kunne i 2004 trække sig tilbage som formand for Måløv Idræts Forening efter mange spændende år – han er dog blevet i en menig bestyrelsespost. Erna var også meget dedikeret til sportens verden, det var mest på gymnastikområdet. Sjovt nok betegner Gustav ikke sig selv som en sportsmand, han har aldrig dyrket sporten aktivt, men har mest stået for den rent administrative side af sporten. Han har også været redaktør på bladet Måløv Sport fra 1954 og frem til i dag.

Fra de tidlige år i boldklubben husker Gustav, at man lukkede for vandet i klubhuset om vinteren, så der måtte i stedet hentes vand i Måløvrenden, hvis man ville have kolde afvaskninger efter kampene. Den gik vist ikke i dag!

Men ikke nok med at Gustav har lagt meget ildsjæl indenfor det lokale sportsliv, så har han også været med i menighedsrådet siden 1980 og har bl.a. været involveret i den store restaurering af de gamle kalkmalerier i Måløv Kirke. Til det knytter sig en lille sjov historie, som Gustav ynder at fortælle om, når han ledsager folk rundt i Måløv på sine kendte byvandringer: da man var ved at restaurere kalkmalerierne, befandt Gustav sig en dag oppe på et af arbejdsstilladserne, hvor han lige kortvarigt måtte støtte sig til loftet. Hvad han ikke vidste, var at loftet ikke var helt gennemtørt endnu, så hans 5 fingre sad tydeligt markeret. Mindre heldigt. Så hvis man kigger rigtig godt efter, er der 3 brædder, som er lidt lysere end de andre, fra hvor man har forsøgt at vaske ned efter Gustavs uheld.

Ja, og så har Gustav også været medstifter af gruppen Måløv Naturpark – et samarbejde der var så godt, at det resulterede i et udvalg, der senere blev til Måløv Bylaug (startet i 1991). Naturparkens 1. etape blev indviet ved byens 800 års jubilæum i 1993.

For lige at gå tilbage i tiden, så var der engang noget der hed Den Selskabelige Forening i Måløv. Den stod i mange år for amatørteatret på kroen og tog også den gamle skik op med fastelavnsridning, hvor festklædte ryttere på flot pyntede heste red fra hus til hus og blev beværtet. Gustav var med på teaterscenen mange gange – se foto herunder - det er ganske sandt.

Der var også noget der hed ”Byens juletræ”, hvor en komité på 4 ægtepar gik fra dør til dør for at høre hvor mange der ville deltage i årets julearrangement. Alle mødtes på kroen, gik om træet, der var dans, godteposer til de små og sjove traditioner. Og så var der varm chokolade serveret fra store spande ovre på mejeriet (det nuværende Måløv Bibliotek). ”Byens juletræ” var en ret stor ting, ligesom også alle de andre arrangementer på kroen, byens midtpunkt.

Og så var Gustav/boldklubben også med til at arrangere store sommerfester i skolegården fra 1959-66. Der var masser af underholdning, skydetelte, lykkehjul, Børge Bergs rulleskøjter og søstrene Lecia & Lucienne gik på scenen med sang og glæde.

Så som man kan læse, er det ikke småting Mr. Måløv har været involveret i! I dag bor han alene i noget af det nye byggeri ovre på Søndergårdsområdet – et spændende nyt boligområde er ved at tage form.

Mange tak til Gustav Blomberg for hans tid og lån af avisudklip og fotos, som du kan se herunder.

En ung Gustav (til højre) på teaterscenen.

Gustav (til venstre) med resten af teaterholdet.

Erna og Gustav, 1975.

Erna og Gustav, da de blev æresmedlemmer af Måløv Idræts Forening i 2004. Fotografiet er fra en artikel i Ballerup Bladet.

29 marts 2009

Cirkusartister i Villa Belling.

Der boede engang 3 cirkusfolk i Måløv; Gobert og Henriette Belling og sidstnævntes bror Jansley Jansen. Gobert (f.1868) kom helt ovre fra staterne, nærmere bestemt Philadelphia, og han var en kendt herre rundt omkring i den store verden, for han var cirkusartist og en ganske underholdende een af slagsen.

Gobert blev på et tidspunkt hyret til forestillinger inde i Københavns Cirkusbygning, hvilket ligeledes var tilfældet for den unge Henriette Jansen. Hun var trapezkunstnerinde, rytterske og linedanser, og sød musik skulle opstå. Parret bosatte sig i Måløv i 1914 i et stort rødt 3 etagers hus, som de navngav Villa Belling. Det lå på et hjørne på Måløv Hovedgade, hvor der før førte en vej op til den daværende gård Eskebjerggård. Parret var ret kendte i bybilledet og Henriette er også nævnt i et tidligere indlæg (11.januar 2008), fordi hun på sine ældre dage havde svært ved at gå på gaden, så hun firede en spand i en snor ud af vinduet, ned til folk på gaden, som så var behjælpelige med at ordne hendes indkøb.

Gobert døde i 1933, men Henriette blev boende i huset med broren, som var cirkusklovn og optrådte med dresserede hunde og grise. Faktisk købte han en gris på Korsvejgården, som han dresserede og opviste med i Cirkusbygningen. Henriette døde i 1962, Jansley i 1967 og alle de 3 cirkusfolk blev begravet ovre på Måløvs Kirkegård.

Du kan læse meget mere om Gobert Belling & Co. i Byhornet (s. 66, 22.årgang, nr.2, maj 1993).


Bagest ses Eskebjerggård og til højre Villa Belling. Foto: Finn Wegge-Olsen, 1960'erne. Venligst udlånt af Ballerup Stadsarkiv.

09 marts 2009

Ballerup Krøniken 4.

For ikke så lang tid siden kom der endnu en DVD med Ballerup Krøniken (nr. 4 i rækken) - denne med undertitlen "Hønsestrik i halvfjerdserne 1970-1980". De tidligere DVD'er har handlet om fra oldtid til S-tog, halvvejs i et århundrede og twist i tresserne - og det har været ganske underholdende at følge med i gamle filmsekvenser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde.

Det er ikke fordi, at der er så meget fra Måløv i den nye DVD, men man kan se klip fra da købmandsforretningen JA fik de første kvindelige kassedamer (en ret stor ting dengang!) og fra Måløv Station og måske genkender man nogle Måløvborgere til humørmarch i Pederstrup? Ellers kan man se klip fra undervisningen fra de dengang nye skoler, Grantofteskolen og Højagerskolen, Kulturkroens endeligt, gaseksplosionen i Ringtoften, jul i Ballerup, Ballerup Rideskole og klublivet i Hedeparken.

Bag DVD'erne står Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i Ballerup Kommune. Filmene kan købes til kr.199,- på Ballerup Museum, boghandlerne i Ballerup og på Hovedbiblioteket. De kan også lånes på Ballerups biblioteker. Måske det lige er film for dig?

29 januar 2009

Bodil fra Fuglehavegård.

Her i slutningen af 2008 udkom bogen ”Bodil Åberg – mit liv som jeg husker det”, en erindringsbog om Bodil Åberg, som voksede op på gården Fuglehavegård og i dag bor i Ballerup. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Bodil og Ballerup Stadsarkiv og det er interessant læsning om livet i ”gamle dage” og om Måløv, som har forandret sig så meget siden Bodil kom til verden i 1931. Og så er det jo kun ekstra interessant, hvis man skulle kende Bodil, og det er der jo rigtig mange der gør med det aktive liv hun har haft.

Meget kort fortalt kan man i bogen læse om:
Bodils forældre, Jens og Ingeborg Nygaard, fik ud over Bodil også drengene Aage og Kaj. De voksede alle tre op på Fuglehavegård, som dengang havde en del længere til nærmeste nabo end i dag. Der var også langt til forretninger, så mange handlende kom på gårdene med deres varer. Man kunne købe tøj hos Johansen i Centrumgaden og i kontantforretningen på Stationsvej (nævnt i flere indlæg), men mor Ingeborg tog også i ny og næ helt ind til Dalle Valle.

Vintrene var kolde, både udendørs og indendørs, men et godt trick til at holde varmen, når man skulle i seng, var at tage mursten, som havde ligget på den varme kakkelovn, pakke dem i avispapir og lægge dem under dynerne. Smart!

Som ung pige blev Bodil husholdningselev hos Poul Cordua, som var forvalteren på Knudsminde i Ballerup (det skal her lige tilføjes, at Storfyrstinde Olga boede på Knudsminde fra 1930 og op til 1948). Da hun var fyldt de 16 år, søgte hun ind til KTAS som telefonistinde og startede på Ballerup Central på Ærtedamsvej nr.8 – det var i året 1947. Efter 10 gode år blev arbejdspladsen skiftet ud med Nørregades telefonhus, men det blev aldrig lige så godt som i de gode glade dage på Ærtedamsvej, så det varede under et år. Dernæst stod den på job som lærervikar på Lindeskolen, pædagogmedhjælper, butiksdame hos Per Reumert i Ballerup Centret og så flere år på Gjellerups skolebogsforlag i Rømersgade.

Mange vil sikkert også huske Bodil som lydavisindlæser af Ballerup-Maaløv avisen – det var Bodils røst man kunne lytte til i 25 år og det var virkelig noget Bodil brændte for.

Ja, og ud over det så blev Bodil gift med Bent i 1953 og de fik Henrik og Helle (og senere 3 dejlige børnebørn). Senere blev Bent og Bodil skilt og Bodil mødte Ole. Og så skal jeg da lige huske også at nævne, at livet med kolonihavehus også har fyldt en del hos Bodil – er der noget bedre end de lyse sommeraftener i en haveforening?!

Er du nysgerrig efter at læse meget meget mere (og se gamle fotografier), så kan bogen købes på Ballerup Stadsarkiv, Ballerup Rådhus, Ballerup Museum, Ballerup Bibliotekerne og hos boghandler Mähle for kun 100 kr. Den vil også senere kunne lånes på Ballerup Bibliotekerne. Ballerup Stadsarkiv/Bodil Åberg har venligst lånt os nedenstående fotografier. God fornøjelse og læsning!

Jens Nygaard og Bodil klar til markvandring, ca.1938. Og Bodil på ungpigeværelset anno 1948.

Ballerup Centrals telefonbord, ca.1955. Bodil er nr.3 fra venstre.

Bodil i nyere tid. Og forsiden på Bodils bog.

07 december 2008

Frisørsalon i 39 år.

For ikke så lang tid siden interviewede jeg Anette Knudsen, som har været frisør i Måløv i ikke mindre end 39 år. Indtil i sommers kunne man få klippet sine lokker af hende i hendes Salon Anette på Måløv Hovedgade nr.101 A (nuværende Tine’s Hairdesign). Og når man, som Anette, både er født og opvokset i byen og så også har haft frisørsalon her, ja, så kender man jo ikke så lidt til byen og dens indbyggere.

Anettes forældre flyttede fra Frederikssund til Måløv i 1944 og boede til leje på 1.salen i det røde hus, som engang lå lige ved siden af dét der i dag er biblioteket (nævnt i tidligere indlæg). Mejerist Hansen boede i underetagen og da han senere fik brug for mere plads, måtte familien flytte til deres nye hjem i de røde lejligheder på Liljevangsvej.

Anettes far arbejdede som postmand i Smørum og moren syede. De fik Anettes søster Birthe i 1945 og Anette kom så til verden i 1948.

Anette startede tidligt med at gå i skole, på Måløv Skole. Da hovedbygningen brændte nogle år senere, vist nok pga. en tændt kogeplade, blev eleverne for en periode ”stuvet sammen” i det der hed ”hønsehusene” (husene ved Tjæreborgvej, Ulborgvej og Grønbjergvej). Kommunen havde lejet 3 af de meget dyre huse, som så kunne fungere som skole midlertidigt. De var 42 elever i klassen, spredt rundt i stue, køkken osv., men der var åbne fløjdøre, så alle kunne følge med i undervisningen. De havde lærer Beck i alle fag (han blev senere skoleinspektør på Ellegårdsskolen). Året efter kom de så tilbage til Måløv Skole, som havde fået en ekstra længe. Normalt når man nåede til 6.klasse, skulle man gå på Lindeskolen, men Måløv Skole var blevet stor nok til at kunne rumme de større klasser, så Anette fortsatte på skolen. Hun husker især en lærer, der gjorde stort indtryk og som var meget populær hos eleverne. Nyuddannede lærer Winther var lidt halvlanghåret og flippet og der var ikke meget kæft, trit & retning hos ham. Det var nye tider og han var hvad man kalder et friskt pust! Hans hjem var åbent for alle og den stod tit på musik & kager, når de var samlet hos ham. Han tog sågar alle børnene (altså ikke hele skolen!) med på sommerferietelttur i 14 dage; det var et hit!

Senere gik Anette på Ballerup Gymnasium (som lå på Rugvænget Skole), og dernæst stod den på frisørlære i København. Og allerede som 21-årig kunne hun så åbne salon i Måløvs hovedgade, så det var jo en stor fordel, at hun allerede var et kendt ansigt i byen. Salonen lå i stueetagen, ovenpå var der tandlæge og privatbolig. Bag huset gik der køer rundt, for dengang var der ikke nogen Eskebjerggård lejligheder. Omme bagved lå der også en meget herskabelig villa, hvor hr. Gottschalk boede og han havde sågar en butler - det var lidt af en ting i en lille by som Måløv.

Mange har på denne blog berettet om byens kro og dens betydning for byen. Anette fortalte også om, at der 1 gang om måneden kom en rejsende biograf forbi kroen og det var en meget populær ting. Da kroen senere skulle rives ned, var der ikke så få der demonstrerede imod, at byens midtpunkt nu skulle forsvinde.

En stor sensation i byen var dengang da amerikanske soldater landede ovre på flyvepladsen, sikke spændende det var og så var mange af de unge mænd jo negre og det var et sjældent syn i Måløv!

Anette flyttede fra Måløv for nogle år siden, men boede i mange år nede i Møllemosen. Hun fik sønnen Kevin i 1973 og har også et barnebarn. - Vi takker for historierne :-)

05 oktober 2008

1 års fødselsdag!

Hip hip hurra – på tirsdag er det sørme denne blogs 1 års fødselsdag! Det har været et år med masser af spændende indlæg og interviews med folk der har mange kære minder fra byen. Flere af byens borgere har slæbt deres fotoalbums med ned på biblioteket – 1000 tak for det! Og bliv endelig ved med det, for denne blog er kommet for at blive. Så hvis du har en stak fotoalbums og et væld af minder du vil dele, er du hjerteligt velkommen. Eller måske du kender nogen, der kender nogen, der kunne have noget på hjerte?

Hvis vi kaster et tilbageblik på året der gik, så har der været mange hyggelige fortællinger fra dengang hvor mændene gik med hat og kvinderne lange kjoler og der var das i baggården og is på ruderne om vinteren. Dengang der var dans og dilettant på kroen og Måløv Bibliotek var et mejeri med smuk park og pavillon ude foran. Og byens butikker hed Tatol, Kontanten, Steffensen, Slagter Roos og JA - nå ja, sidstnævnte ligger der jo stadig og det har den gjort i snart 101 år. Og så kom det første TV til byen omkring 1958. Og så har udviklingen ellers taget fart siden...

24 august 2008

Fra mejeri til bibliotek.

Måløv Bibliotek har været i sine egne gemmer for at lede efter gamle biblioteksbilleder der kunne have interesse for denne blog. Tidligere bibliotekar Merete Villadsen har været ret effektiv mht. at holde orden på alle fotografier; hun har samle dem i albums der går helt tilbage til starten af 1970'erne og frem til nyere tid. Det er sjovt at se, hvordan biblioteket har skiftet stil og farver - og dette gælder især også personalet! 
Nedenstående billeder vil måske vække minder...

Måløv Bibliotek dengang det lå ovre på Kratvej.

Måløv Bibliotek flytter over i det gamle mejeri d 1.okt.1974.

Den nye skranke - hvor der idag er bib:café.

Vue over skranke og kartotek.

Biblitekarbordet og lyttehjørnet på børnebiblioteket.

Børnebiblioteket i 80'erne.

05 juni 2008

Da fjernsynet kom til Måløv!

Preben Johansen (ham fra forrige indlæg) har sendt os dette billede af familiens første TV - købt i 1961 hos en cykel og radioforhandler i Ganløse. På billedet ses også datteren Liselotte.

Preben husker hvilken sensation det var, da fjernsynet kom til Måløv i ca. 1958 - slagtermester Roos var vist een af de første til at eje et. Om aftenen, når der blev sendt TV, blev Prebens familie inviteret med ned for at se på. Det varede ca. 1/2 time og fruen og herren var fint klædt om og der blev serveret kaffe og kage + en lille een til halsen. Se det var tider!

02 juni 2008

Preben Johansens historie.

Min kone Bente og jeg kom fra Bornholm til Måløv i 1955, som forlovede. Jeg skulle aftjene min værnepligt i søværnet. Bente havde en onkel og tante i Måløv, hvor hun kunne få et værelse på Liljevangsvej. Vi lærte hurtigt Ebba og Knud Henriksen at kende og gennem dem var Bente heldig at få arbejde hos slagtermester Roos, som havde butik på Måløv Hovedgade (dér hvor Måløv Bodega ligger i dag).

Efter min værnepligt skulle jeg have et arbejde og jeg forhørte mig derfor ovre hos JA (efter Knud Henriksens anbefaling), men da jeg ikke havde noget kørekort, så måtte jeg lige ordne det først. Jeg fik arbejde på Arne Poulsens gartneri på Jonstrupvej, hvor jeg var med til at dyrke svampe. Det var noget andet end det jeg ellers havde lavet – jeg havde været ude at sejle på langfart i 5 år. Jeg havde en dejlig tid i svampene og var samtidig i gang med at tage mit kørekort. Jeg holdt op hos Arne Poulsen og fik i stedet arbejde på Callisens gartneri på Frederikssundsvej, lige udenfor Måløv (til obs. eksisterer ingen af de nævnte gartnerier mere). Det var et spændende arbejde bl.a. når vi skulle vaske drivhusene, som der var ca. 25 af og de var 40 meter lange, så der var noget at vaske!

Jeg fik taget mit kørekort og kontaktede Høvesten, som var forvalter hos JA - jeg blev ansat. Det var nyt for mig at starte hos en grovvare- og byggematerialeforretning, men jeg fik nogle dejlige arbejdskammerater, som hurtigt fik lært mig en del, bl.a. at køre ud og hente korn hos bønderne. Det var hårdt arbejde; vi startede kl.6 om morgenen og havde nogen gange kunstgødning med ud til bønderne og korn fra marken med hjem igen. Det foregik med sækkeløfter, som sad bag på lastbilen I højsæsonen kunne vi komme op på at hente 6-7 læs på én dag og der var 7 tons på hver gang, så man var noget udkørt, når man kom hjem efter at have haft ca.50 tons korn på nakken! I høsttiden kunne der godt holde en lang kø af lastbiler helt ned til skomager Hansens forretning, som lå lige overfor Tatol (tidligere nævnt i bloggen). Der kunne godt holde 30-40 lastbiler og de skulle jo alle sammen ind og vejes i gården, inden de blev læsset af. En sjov historie var, at vi havde en vognmand, der hed Bernhard (som boede dér hvor tømmerpladsen ligger i dag), som havde en gammel lastbil, som altid skulle holde først i rækken om natten. Det sjove var, at det kun var ham selv og Knud Henriksen der kunne starte den, så det gav nogen gange problemer, især når vognmand Sonne Hansen (han kørte med brændsel - kul og koks) skulle læsse af. Han kom nemlig nogen gange sent hjem og så kunne han ikke få læsset af, men som regel gik det da.

Samtidig med korn- og foderstofs kørsel var der jo også tømmerpladsen, hvor der var meget at lave og køre. Vi havde flere håndværksmestre, der fik materialer fra os, bl.a. murermester Øland som boede ude i Stormosen, Jørgen Andersen som boede lige overfor læge Wegge Olsen på Måløv Hovedgade, og der var mange flere, som jeg ikke kan huske.

Dét der måske var det værste, var at når man kom hjem efter fyraften, var der ikke noget der hed bad, så det foregik oppe i lejligheden i vores køkken med en stor balje. Det var ikke altid sjovt, men det gik. Vores lille lejlighed, som lå ovenpå Slagter Roos var noget specielt; der var kun en lille kakkelovn til opvarmning inde i stuen, så om vinteren havde vi et tykt lag is på soveværelsesvinduerne. Og det der var værst var at om morgenen, når der var frostvejr, måtte jeg ud på Måløv Hovedgade og ned i gården og hælde varmt vand på afløbet for det var frosset. Og toilet havde vi ikke - det var et gammeldags das nede i gården. Det værste var, når spanden skulle tømmes nede i den lille have. Nogen gange måtte vi op til Måløv Station og gøre det vi skulle. Jeg husker en sommer, hvor jeg skulle tømme spanden i haven: jeg havde gravet hullet og skulle til at tømme, men da kom vores frisør Anton Tomczyk og Kaj Andersen (1.mand i JA købmandsforretningen) lige forbi - de skulle ned og spille badminton - det var ikke små gloser der kom fra dem! De så mig ikke, men jeg har da senere fortalt dem, at det var mig, der havde gravet hullet.

Preben og Bente bor i dag på Bornholm og har været så venlige at låne os billederne herunder. Husk du kan kan klikke på billederne, hvis du vil se dem i større format.

Preben og Bente på broen over Frederikssundsvej (mod Smørum), 1959.

Preben, Bente og deres 2 piger Pernille (f.1962) og Liselotte (f.1960). De fik også en søn i 1970.
Billedet er taget udenfor slagterbutikken Roos - Preben & Co. boede ovenpå.
Preben med barnevogn på Frederikssundsvej. Og Liselotte på stien fra Måløv Hovedgade ned mod Måløv Skole, ca. 1961.
Knud og Ebba Henriksens datter Birthe holder fødselsdag. Birthe sidder bag den lille pige som er Prebens Liselotte. Billedet er taget i 1961.
Preben og vennen Poul i fodboldtøjet. Poul var mejerist på Måløvs Mejeri og konen hjalp til i kiosken, som Frida havde ved siden af frisør Anton.

Preben på arbejde hos JA og én af JA's mange lastbiler.
JA siloen.
Slagtermester Roos og butikken som idag huser Måløv Bodega.
Måløv Bodega set oppe fra JA siloen.
JA olie.

Baggården til JA - ca.1965.
JA's nye supermarked.
Udsigt fra siloen mod det nybyggede Eskebjerggård.
Steen Parkels radioforretning på Stationsvej - der hvor apoteket ligger idag. Steen Parkel er Prebens svoger; han bor nu på Orø.
Preben på fisketur, ca. 1976-77.

09 marts 2008

Måløv Bylaug.

Hvis du gerne vil vide mere om Måløvs historie, kan du finde masser af gamle fotografier og interessante oplysninger på Måløv Bylaugs hjemmeside. Bylauget har eksisteret siden 1991 og består, foruden en del enkeltpersoner, af 47 foreninger i Måløv. På deres hjemmeside kan du læse om byens historie, som går helt tilbage til oldtiden - du kan læse om de mange gårde, om rytterskolen, kirken (som er den ældste i kommunen), stationen, de forskellige erhverv i byen og befolkningstilvæksten, som er gået fra 211 indbyggere i 1787 til at være estimeret til over 9.000 indbyggere i år 2010. De fleste af de historiske oplysninger på hjemmesiden, er fra bogen "Måløv en by på landet", som stadsarkivar Bente Dahl Hansen skrev i 1993. Prøv at gå ind på hjemmesiden for at se, hvad bylauget ellers beskæftiger sig med - klik her !

04 februar 2008

Ellens gamle fotoalbums.

For nylig var jeg på besøg hos en ældre dame, Ellen Margrethe Julie Nielsen (f. Jacobsen i 1916), i hendes hus på Måløvs ”hovedstrøg”. Ellen ligger inde med en god stak fotoalbums fyldt med sort/hvide billeder fra de mange årtier i hendes liv. Det er altid sjovt at se billeder fra gamle dage, hvor mændene gik med hatte og kvinderne i lange kjoler og aldrig bukser. Men det var især interessant at se Ellens billeder fra Måløvs gamle mejeri (vores nuværende bibliotek) med mejerifamilien og mejeriarbejderne foran bygningen. Hvorfor Ellen lige er i besiddelse af disse billeder, er fordi hun gik hen og giftede sig med mejeribestyrerens søn, Svend Aage Nielsen – ham kan du se i ung udgave i et tidligere indlæg fra 11.januar, hvor jeg interviewede Marianne Ferdinandsen (Ellen er Mariannes tante). Og der er også billeder af ham herunder.

Ellen er oprindeligt fra København og ud af en søskendeflok på 4 piger. Hun mistede sin mor i en meget ung alder og det afstedkom senere at Ellen og 2 af søstrene på skift blev husbestyrerinde for faren. Ellen var ellers i lære i Magasin på sit 3.år, men hun blev nødt til at hjælpe til derhjemme i stedet.

Ellens far og Måløvs mejeribestyrer var gamle skolekammerater fra Strø i Nordsjælland og de mødtes tit og spillede kort. Så det var uundgåeligt, at ikke også Ellen og Svend skulle møde hinanden. Og det blev til mere end bare et møde; de giftede sig nemlig i 1934 og mange år senere fik de 2 børn, Lau i 1940 og Birgitte i 1944. Ellen og Svend flyttede ind i huset på Måløv Hovedgade i 1968 og Ellen er blevet boende her også efter hun blev alene for nogle år tilbage.

Ellen husker, at hun under krigen gik hele vejen til fods fra København til Måløv med Birgitte i barnevognen og en cykel på slæb. Tyskerne havde nemlig truet med at blokere København og Svend fandt det sikrest at få familien ud af byen. Men transportmidlerne var ikke helt som de er i dag, så det måtte blive en yderst frisk gåtur derudaf!

Vi takker Ellen Nielsen for lån af fotoalbums - se et udpluk herunder.
(Interview af Charlotte Holm Hansen, januar 2008).

Her ses Ellen Marie (mejeribestyrerens datter), lærer Munch og børn fra Måløv Skole. Måske er der nogen der kan genkende deres bedstefar eller bedstemor?

Mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen, hustruen Ingeborg og børnene Ellen Marie og Svend Aage (som giftede sig med Ellen).

Håndarbejde og hygge i haven foran mejeriet - Svend Aage og Ellen Marie forest. Til venste ses familien Andersens hus (JA - købmanden), hvor der idag er Netto og parkeringsplads.

Ingeborg, Ellen Marie og familie i haven. Bagest ses Måløv Hovedgade med Måløv Kro på hjørnet. Det hvide hus til højre ligger der stadig idag.

Mejeriets børn, Svend Aage og Ellen Marie. Og familiens hund.

Medarbejdere på mejeriet stiller op til fotografering.

Ellen Marie hjælper til på mejeriet.

Marianne Ferdinandsen, mejeribestyrerens barnebarn. Og til slut et billede af Ellen som dette indlæg omhandler.

03 februar 2008

Ballerup Krøniken.

Kunne du tænke dig at høre gamle historier og se gamle filmoptagelser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde, så er Ballerup Krøniken sikkert noget for dig. Indtil videre er der lavet 3 dvd'er som i ord og billeder fortæller kommunens historie fra oldtiden og frem til 1970, men der er planlagt yderligere 3 film som skal føres helt frem til nutiden.

Der vises klip fra fodboldbaner, cykelløb, danseskoler, butiksliv, chokoladefabrikken, tapetfabrikken, JA, boligkvarterer, togstationer, flyvepladsen, koncerter i 60'erne, festlige arrangementer, kendte personer i bybilledet og meget meget mere. Det er ganske hyggeligt at se med - både for dem som selv var der og dem der måske først lige er flyttet til byen.

Filmene er udgivet af Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i kommunen og kan lånes på Ballerups biblioteker. De kan også købes på Hovedbiblioteket.

11 januar 2008

Mejeribestyrerens barnebarn.

Der var engang et mejeri midt på Måløv Hovedgade. Dér hvor biblioteket har til huse i dag. Fuldstændig den samme hyggelige bygning – men bare indeholdende en masse mælkejunger i stedet for bøger. Måløv fællesmejeri blev oprettet i 1912 og var en ret vigtig bygning for byen, for det var her alle de omkringliggende gårde leverede deres mælk - mælk som derefter blev kørt til mælkeriet Enigheden inde i storbyen.

Mejeriet havde en bestyrer, 2 mejerister og en vikar. Bestyreren i 1915 hed Hans Frederik Nielsen (1883-1966) - han havde tidligere haft et ismejeri inde i Esrumgade, men nu gjaldt det Måløv Hovedgade og her var han bestyrer indtil sidst i 50’erne.

Hans Frederik giftede sig med Ingeborg Nielsen (f.Simonsen) og de fik meget meget senere, i 1942 hvis det skal være helt præcist, et barnebarn der kom til at hedde Marianne. Det er Marianne der har fortalt os om hendes morfar, om mejeriet og byen i gamle dage.

Marianne var enebarn og voksede op i Måløv Hovedgade lige ved den gamle Tatol forretning (se tidligere indlæg). Hendes mor, Ellen Marie, var ansat som klinikassistent hos læge Mikkelsen og hendes far, Almer Haagen Jensen, var bogholder hos JA (købmandsforretningen Jørgen Andersen) i 42 år – faktisk nåede han at holde 50 års jubilæum hos JA (1935-1985). Marianne mindes, at hun ofte var rundt i byen med ham, når han også skulle ud at revidere regnskab for folk. Mariannes forældre lærte hinanden at kende hos JA og giftede sig i 1936.

Marianne kom til at gå på Måløv Skole og senere Lindeskolen. Hun husker, at hun gik til klaver hos lærer Munchs meget talentfulde datter, og at fru Lindsborg (se tidligere indlæg) lavede syklubber og alverdens andre kreative klubber rundt omkring i byen. Flere år senere blev Marianne selv lærer og ansat på Måløv Skole, så der er sikkert mange af byens børn, der kan huske Marianne.

Ligesom Mariannes forældre, mødte Marianne og hendes mand (Børge Ferdinandsen) også hinanden via JA, dvs. til en fest hos Stig Andersen. De giftede sig året efter, i 1963. Børge kom fra Lolland og var først kommis og senere butikschef hos JA og da han for nogle år siden gik på pension, kunne han slutte af med et 40 års jubilæum. Børge og Marianne fik 2 børn, Niels og Lotte. De har sørme også arbejdet hos JA, da de var yngre - som flaskedreng, skilteskriver og i kiosken. Og pudsigt nok skulle Lotte gå hen og gifte sig med en mejerimands søn. - Det er sjovt som mange af indlæggene i denne blog handler om JA; sådan går det vist når en købmandsforretning har levet 100 år i en ”lille by på landet”...

Marianne kan udmærket huske hvordan der så ud inde i hendes morfars mejeri for hun kom der jo så meget. Oppe på Loftet, hvor der i dag holdes arrangementer, var der mælkeflasker, kapsler og lager. På 1.salen, hvor bibliotekarerne har kontor, var der soveværelse og nede på børnebiblioteket var så dagligstuen og kontoret. Marianne har stadig et gammelt bornholmerur, som plejede at stå i stuen. Foran mejeriet var der en fin park og prydhave, hvor de tit holdt frokoster; det var noget helt specielt at sidde derude. Det skete også, at de fik gæster fra andre mejerier i landet og så blev der spillet med kugler foran bygningen – se billederne herunder!

Bag mejeriet lå der ostelager i en kælder – der hvor der i dag bare er parkeringsplads. Når der under krigen var luftalarm, var det her familien gemte sig og kælderen var indrettet godt med køjesenge. Andre benyttede de beskyttelsesrum der stadig kan ses bag Netto på selve hovedgaden - er der monstro nogen der overhovedet lægger mærke til dette levn fra krigen?

For øvrigt lå der lige efter krigen også en mindre Esso-tank, der hvor Netto ligger. Det var JA der drev den og her solgte man også grøntsager. Der hvor Nordea ligger, lå der engang en urmager og barbersalon dør om dør. Det var den samme mand, der drev forretningerne, så når han havde travlt i den ene butik, ja, så satte han bare et lukket skilt op i den anden, hvor svært kan det være? Ved Eskebjerggård lå før skrædderforretning Rathe i en stor rød villa og ovenover boede gamle fru Belling, som var ud af en cirkusslægt og hejste en kurv ned i en snor, når hun ønskede købmandsvarer. Villaen eksisterer ikke mere; den blev revet ned da boligkomplekset Eskebjerggård skulle bygges.

Marianne har masser gode minder fra byen, men bor i dag i Stenløse. Tak til Marianne Ferdinandsen, fordi hun ville dele ud af sine historier fra Måløv by i gamle dage. Og tak for lån af billederne herunder. (interview - november 2007)

Mariannes morfar, mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen.
Og Mariannes mormor Ingeborg.

Mariannes mor Ellen Marie og broderen Svend Aage.
Og Ellen Marie som lille - med fin sløjfe i håret.

Mariannes forældre Ellen Marie og Almer Haagen Jensen.

Når der var gæster fra andre mejerier blev der spillet kugler foran Måløvs mejeri.


Frokost i parken foran biblioteket. Bagved ses JA's bygninger.

Måløv set oppefra dengang der var mange marker og gårde.