Ellens gamle fotoalbums.

For nylig var jeg på besøg hos en ældre dame, Ellen Margrethe Julie Nielsen (f. Jacobsen i 1916), i hendes hus på Måløvs ”hovedstrøg”. Ellen ligger inde med en god stak fotoalbums fyldt med sort/hvide billeder fra de mange årtier i hendes liv. Det er altid sjovt at se billeder fra gamle dage, hvor mændene gik med hatte og kvinderne i lange kjoler og aldrig bukser. Men det var især interessant at se Ellens billeder fra Måløvs gamle mejeri (vores nuværende bibliotek) med mejerifamilien og mejeriarbejderne foran bygningen. Hvorfor Ellen lige er i besiddelse af disse billeder, er fordi hun gik hen og giftede sig med mejeribestyrerens søn, Svend Aage Nielsen – ham kan du se i ung udgave i et tidligere indlæg fra 11.januar, hvor jeg interviewede Marianne Ferdinandsen (Ellen er Mariannes tante). Og der er også billeder af ham herunder.

Ellen er oprindeligt fra København og ud af en søskendeflok på 4 piger. Hun mistede sin mor i en meget ung alder og det afstedkom senere at Ellen og 2 af søstrene på skift blev husbestyrerinde for faren. Ellen var ellers i lære i Magasin på sit 3.år, men hun blev nødt til at hjælpe til derhjemme i stedet.

Ellens far og Måløvs mejeribestyrer var gamle skolekammerater fra Strø i Nordsjælland og de mødtes tit og spillede kort. Så det var uundgåeligt, at ikke også Ellen og Svend skulle møde hinanden. Og det blev til mere end bare et møde; de giftede sig nemlig i 1934 og mange år senere fik de 2 børn, Lau i 1940 og Birgitte i 1944. Ellen og Svend flyttede ind i huset på Måløv Hovedgade i 1968 og Ellen er blevet boende her også efter hun blev alene for nogle år tilbage.

Ellen husker, at hun under krigen gik hele vejen til fods fra København til Måløv med Birgitte i barnevognen og en cykel på slæb. Tyskerne havde nemlig truet med at blokere København og Svend fandt det sikrest at få familien ud af byen. Men transportmidlerne var ikke helt som de er i dag, så det måtte blive en yderst frisk gåtur derudaf!

Vi takker Ellen Nielsen for lån af fotoalbums - se et udpluk herunder.
(Interview af Charlotte Holm Hansen, januar 2008).

Her ses Ellen Marie (mejeribestyrerens datter), lærer Munch og børn fra Måløv Skole. Måske er der nogen der kan genkende deres bedstefar eller bedstemor?

Mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen, hustruen Ingeborg og børnene Ellen Marie og Svend Aage (som giftede sig med Ellen).

Håndarbejde og hygge i haven foran mejeriet - Svend Aage og Ellen Marie forest. Til venste ses familien Andersens hus (JA - købmanden), hvor der idag er Netto og parkeringsplads.

Ingeborg, Ellen Marie og familie i haven. Bagest ses Måløv Hovedgade med Måløv Kro på hjørnet. Det hvide hus til højre ligger der stadig idag.

Mejeriets børn, Svend Aage og Ellen Marie. Og familiens hund.

Medarbejdere på mejeriet stiller op til fotografering.

Ellen Marie hjælper til på mejeriet.

Marianne Ferdinandsen, mejeribestyrerens barnebarn. Og til slut et billede af Ellen som dette indlæg omhandler.

Ballerup Krøniken.

Kunne du tænke dig at høre gamle historier og se gamle filmoptagelser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde, så er Ballerup Krøniken sikkert noget for dig. Indtil videre er der lavet 3 dvd'er som i ord og billeder fortæller kommunens historie fra oldtiden og frem til 1970, men der er planlagt yderligere 3 film som skal føres helt frem til nutiden.

Der vises klip fra fodboldbaner, cykelløb, danseskoler, butiksliv, chokoladefabrikken, tapetfabrikken, JA, boligkvarterer, togstationer, flyvepladsen, koncerter i 60'erne, festlige arrangementer, kendte personer i bybilledet og meget meget mere. Det er ganske hyggeligt at se med - både for dem som selv var der og dem der måske først lige er flyttet til byen.

Filmene er udgivet af Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i kommunen og kan lånes på Ballerups biblioteker. De kan også købes på Hovedbiblioteket.

Mejeribestyrerens barnebarn.

Der var engang et mejeri midt på Måløv Hovedgade. Dér hvor biblioteket har til huse i dag. Fuldstændig den samme hyggelige bygning – men bare indeholdende en masse mælkejunger i stedet for bøger. Måløv fællesmejeri blev oprettet i 1912 og var en ret vigtig bygning for byen, for det var her alle de omkringliggende gårde leverede deres mælk - mælk som derefter blev kørt til mælkeriet Enigheden inde i storbyen.

Mejeriet havde en bestyrer, 2 mejerister og en vikar. Bestyreren i 1915 hed Hans Frederik Nielsen (1883-1966) - han havde tidligere haft et ismejeri inde i Esrumgade, men nu gjaldt det Måløv Hovedgade og her var han bestyrer indtil sidst i 50’erne.

Hans Frederik giftede sig med Ingeborg Nielsen (f.Simonsen) og de fik meget meget senere, i 1942 hvis det skal være helt præcist, et barnebarn der kom til at hedde Marianne. Det er Marianne der har fortalt os om hendes morfar, om mejeriet og byen i gamle dage.

Marianne var enebarn og voksede op i Måløv Hovedgade lige ved den gamle Tatol forretning (se tidligere indlæg). Hendes mor, Ellen Marie, var ansat som klinikassistent hos læge Mikkelsen og hendes far, Almer Haagen Jensen, var bogholder hos JA (købmandsforretningen Jørgen Andersen) i 42 år – faktisk nåede han at holde 50 års jubilæum hos JA (1935-1985). Marianne mindes, at hun ofte var rundt i byen med ham, når han også skulle ud at revidere regnskab for folk. Mariannes forældre lærte hinanden at kende hos JA og giftede sig i 1936.

Marianne kom til at gå på Måløv Skole og senere Lindeskolen. Hun husker, at hun gik til klaver hos lærer Munchs meget talentfulde datter, og at fru Lindsborg (se tidligere indlæg) lavede syklubber og alverdens andre kreative klubber rundt omkring i byen. Flere år senere blev Marianne selv lærer og ansat på Måløv Skole, så der er sikkert mange af byens børn, der kan huske Marianne.

Ligesom Mariannes forældre, mødte Marianne og hendes mand (Børge Ferdinandsen) også hinanden via JA, dvs. til en fest hos Stig Andersen. De giftede sig året efter, i 1963. Børge kom fra Lolland og var først kommis og senere butikschef hos JA og da han for nogle år siden gik på pension, kunne han slutte af med et 40 års jubilæum. Børge og Marianne fik 2 børn, Niels og Lotte. De har sørme også arbejdet hos JA, da de var yngre - som flaskedreng, skilteskriver og i kiosken. Og pudsigt nok skulle Lotte gå hen og gifte sig med en mejerimands søn. - Det er sjovt som mange af indlæggene i denne blog handler om JA; sådan går det vist når en købmandsforretning har levet 100 år i en ”lille by på landet”...

Marianne kan udmærket huske hvordan der så ud inde i hendes morfars mejeri for hun kom der jo så meget. Oppe på Loftet, hvor der i dag holdes arrangementer, var der mælkeflasker, kapsler og lager. På 1.salen, hvor bibliotekarerne har kontor, var der soveværelse og nede på børnebiblioteket var så dagligstuen og kontoret. Marianne har stadig et gammelt bornholmerur, som plejede at stå i stuen. Foran mejeriet var der en fin park og prydhave, hvor de tit holdt frokoster; det var noget helt specielt at sidde derude. Det skete også, at de fik gæster fra andre mejerier i landet og så blev der spillet med kugler foran bygningen – se billederne herunder!

Bag mejeriet lå der ostelager i en kælder – der hvor der i dag bare er parkeringsplads. Når der under krigen var luftalarm, var det her familien gemte sig og kælderen var indrettet godt med køjesenge. Andre benyttede de beskyttelsesrum der stadig kan ses bag Netto på selve hovedgaden - er der monstro nogen der overhovedet lægger mærke til dette levn fra krigen?

For øvrigt lå der lige efter krigen også en mindre Esso-tank, der hvor Netto ligger. Det var JA der drev den og her solgte man også grøntsager. Der hvor Nordea ligger, lå der engang en urmager og barbersalon dør om dør. Det var den samme mand, der drev forretningerne, så når han havde travlt i den ene butik, ja, så satte han bare et lukket skilt op i den anden, hvor svært kan det være? Ved Eskebjerggård lå før skrædderforretning Rathe i en stor rød villa og ovenover boede gamle fru Belling, som var ud af en cirkusslægt og hejste en kurv ned i en snor, når hun ønskede købmandsvarer. Villaen eksisterer ikke mere; den blev revet ned da boligkomplekset Eskebjerggård skulle bygges.

Marianne har masser gode minder fra byen, men bor i dag i Stenløse. Tak til Marianne Ferdinandsen, fordi hun ville dele ud af sine historier fra Måløv by i gamle dage. Og tak for lån af billederne herunder. (interview - november 2007)

Mariannes morfar, mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen.
Og Mariannes mormor Ingeborg.

Mariannes mor Ellen Marie og broderen Svend Aage.
Og Ellen Marie som lille - med fin sløjfe i håret.

Mariannes forældre Ellen Marie og Almer Haagen Jensen.

Når der var gæster fra andre mejerier blev der spillet kugler foran Måløvs mejeri.


Frokost i parken foran biblioteket. Bagved ses JA's bygninger.

Måløv set oppefra dengang der var mange marker og gårde.

JA's jubilæum på Kanal 4.

Da Måløvs store købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) fejrede 100 års jubilæum i oktober, var SBS TV rundt og filme og interviewe på festdagen. Hvis du gik glip af programmet dengang, kan du se det d.1.januar kl.8.40, hvis du ikke er kommet alt for sent til køjs efter nytårsaften!

Godt nytår fra os på Måløv Bibliotek; vi glæder os til at grave flere Måløv historier frem i 2008!

Gamle fotografier.

En af byens borgere, Flemming Iversen, har lånt os disse fotografier af Måløv i gamle dage. Man kan næsten gætte et årti udfra bilerne i gadebilledet.

Måløvs stationsbygning - som ikke har forandret sig meget.

Stationsvej med kiosken på højre hånd.

Måløv Hovedgade.

Hjørnet af Måløv Hovedgade og Liljevangsvej. Læg mærke til den gamle telefonboks - fra en tid hvor der endnu ikke var nogen der sprængte telefonbokse i luften for sjov skyld.

Mosen ved Brydegårdsvej.

Måløv Skole.

Farfar i det hvide hus.

Forleden dag fik vi besøg på biblioteket af Henning Olsen, en af Måløvs borgere. Han havde en lille stak billeder med (som kan ses herunder) fra byen i gamle dage. Det er rigtig sjovt for os på biblioteket at se de tidlige fotografier af vores gamle bygning; dengang der var mejeri, marker over det hele og en fin park med pavillion udenfor! Hvis nogen skulle ligge inde med billeder indenfor i mejeriet, hører vi gerne fra Jer!

Henning Olsen har boet i byen i 40 år. Det var først da Henning var flyttet ind i sit hus i 1967, at han fik at vide, at hans farfar vognmand Christian Olsen faktisk også engang havde boet i byen. Farfaren boede øverst oppe i det hvide hus "1911" (se foto nr.3), hvor også Stig Andersen (købmanden) boede. Hennings far Leif Victor Olsen, der blev født i 1914, kom til at gå i skole med Stig Andersen. Leif blev senere hen mejeribestyrer, dog ikke her i Måløv.

Snip snap snude...nå nej, glemte lige at sige, at mange år senere blev Henning farfar til en lille dreng, som er opkaldt efter Hennings farfar Christian.

Tak for lån af billeder!

Måløvs fællesmejeri - idag Måløv Bibliotek. Postkortet er modtaget af Christian Olsen i 1923.

Modsatte side af postkortet. Læg mærke til adressen "Slagelse Nordre Mark" - alting var meget lettere i gamle dage!

Måløv Hovedgade - Hennings farfar boede øverst i det store hvide hus.

Samme sted idag - med frisør og bager i underetagen.
Fotograferet af Måløv Bibliotek.

Vita fra Stationsvej.

For 61 år siden blev jeg født på Stationsvej i Måløv. I et hus helt oppe ved stationen. Vi boede på 1. sal og i stuen boede damefrisør Kamma Vængtoft. Min far var vognmand Poul Hansen, som blandt andet kørte slagtegrise til Frederikssund Slagteri og kørte med Kosangasflasker. Min søster og jeg kørte tit med ham på hans ture. Jeg gik på Måløv Skole indtil 5. klasse og da jeg så skulle i mellemskolen, rykkede jeg til Lindeskolen i Ballerup.

For mit indre blik kan jeg genkalde alle husene på Stationsvej – på samme side som os Læge Mikkelsen og kroen adskilt af et stykke mark. Overfor os havde ”den gale gartner” en meget stor have. Han skældte ud og beholdt de bolde, fjerbolde og andet, som vi kom til at skyde ind i hans have. Så ham var vi lidt bange for, men vi kunne også godt lide at drille ham. Derefter kom vognmand Seierø, vognmand Terkelsen, murermester Olsen, snedker Larsen, ”Kontanten”, grønthandleren og Jørgen Andersen.

Hos ”Kontanten” købte vi børn altid julegaver. Vi afleverede alle vore sparepenge og fortalte, hvor mange der skulle have julegave. Og mærkeligt nok, uanset hvor mange penge vi havde og hvor mange julegaver, vi skulle bruge, så fik vi altid de gaver, vi skulle bruge. Hr. og fru Petersen var altid flinke til at finde frem til et lommetørklæde, en støvklud, karklud, en kam eller andet. Gaverne blev skam også pakket ind og vi kunne drage glade og tilfredse hjem.

Jeg har altid gået til dans på kroen – først hos Grethe Helsing og siden hos Børge Berg, og stor var jo den dag, hvor vi skulle til afdansningsbal i vores stiveste puds, taft- eller tylskjoler. Vi var også altid til juletræsfest i balsalen på Måløv Kro, og forventningerne var nok noget større dengang end i dag. Tænk et juletræ helt op til loftet, sange og dans rundt om træet, lege med julemanden, kakao og juleboller og godteposer.

Biograf havde vi ikke, men engang imellem kom kino til byen. Det foregik også i balsalen på kroen, hvor vi på de opstillede stole sad musestille og fulgte med i de spændende film. Måløv Kro var også én af de første, der fik fjernsyn, så vi fik tit lov til at gå ind i fjernsynsstuen og se børneudsendelser, som vi åd med hud og hår.

Kroen var også det sted i byen, hvor der blev afholdt mange festarrangementer. Min mor var formand for Måløv Selskabelige Forening, som arrangerede dilettant, bankospil, baller, karneval, fastelavnsfester og meget andet. I krohaven fandtes også en keglebane. Som barn kan jeg også huske tøndeslagning til hest. Det foregik ved Måløv Station og tønden var placeret lige ved vores hus, så vi kunne stå i stuen og se alle rytterne slå til tønden.

På Måløv Hovedgade kan jeg også huske en del af forretningerne. Først Slagter Ross (nuværende bodega), og der hvor den nuværende Netto ligger, var der en benzintank med tilhørende grøntbutik. En sådan kombination ville jo aldrig blive tilladt i dag. Derefter fulgte Tatol, hvor fru Jensen ekspederede, malermester Jensen, rutebilstationen, tømrer Larsen og Måløv Handelsmejeri. I min barndom fandtes ikke køleskabe, men vi havde et isskab og jeg kan huske, at vi fik leveret isblokke fra handelsmejeriet. Ved siden af lå bagermester Sørensen, elektriker Carl Rasmussen og slagteren. På den modsatte side købmand Victor Petersen, en bladkiosk, en barber, og i villa Belling boede skræddermester Rosa Hansen, hvor vi fik tilpasset en masse tøj. Længere oppe af gaden lå skomager Hansen, fru ”Stryge Hansen”, vognmand Sigurd Olsen, og i ”1911” lå bager Nielsen og textilmagasinet. Derefter Piilmans Autoværksted og benzintank og endelig kroen. Tænk hvis vi havde alle disse forretninger i dag. Jeg bor stadig i Måløv, som jeg ikke agter at flytte fra.

Med venlig hilsen
Vita Saur Albertsen

Brochure fra Grethe Helsings danseskole - det er Vita med de hvide støvler!

Regler og dansehold på danseskolen.

Dilettant på Måløv Kro - Vitas mor (Vira Hansen) til højre.

Vira Hansen og ? - klædt på til forestilling.

Reklamer for byens butikker og tilbud. Vognmand Poul Hansen er Vitas far. Læg også lige mærke til teksten til Måløv Kro!

Måløvhøj & fodboldstøvler!

Bloggen har tidligere modtaget en hilsen fra Jan Greve Olsen (27.oktober) - han har været så flink også at låne os nogle gamle fotografier fra Måløvhøj, Måløv Kro og fra hans ungdomsår på Måløvs fodboldbaner. Samt en masse udklip om Måløvhøj, villakvarteret som oprindeligt blev kaldt Måløvhøj ”kolonien”. Tak for lån – måske er der nogen derude, der kan genkende sig selv i fodboldstøvler på Måløv Boldklubs grønne græsplæne?

Men først lidt om Måløvhøj, som består af 50 huse fordelt på vejene Måløvhøjvej, Nørrevej, Mellemvej og Søndervej. Her er Jan vokset op; hans far Hans Christian Olsen købte i 1935 et af husene på Søndervej for 5.000 kr.

I starten af 1930’erne var der en meget høj arbejdsløshedsprocent (36%) i Danmark og den daværende socialminister K.K. Steincke efterlyste derfor ideer til beskæftigelse. Der kom en masse forslag ind, hvoraf mange omhandlede landbrugsfællesskaber og havekolonier. Fra politisk side blev der taget mange initiativer for at sætte folk i arbejde; unge blev sendt til lejre i Vestjylland, hvor de plantede plantager og læhegn og man påbegyndte bygningen af Storstrømsbroen - dette optog mange jord-og betonarbejdere. Måløvhøjprojektet blev også sat i gang (se Jans tidligere indlæg) og ideerne hertil stammede fra Tyskland og Østrig. Her havde de fleste større byer deres kommunalt udstykkede parceller, hvor arbejdsløse kunne opføre deres egne huse og hvor haverne var så store, at de arbejdsløse og deres familier med tiden ville kunne være selvforsynende med grøntsager, kyllinger, æg m.m. Tanken var også at oprette et mejeri, en møbelfabrik, en klædefabrik og et gartneri i kolonien. Intentionerne med sådanne projekter var bl.a. at man ønskede at fjerne de arbejdsløse fra storbyerne og lette på understøttelsesproblemet ved at sørge for de arbejdsløse i kolonierne kunne være helt selvforsynende med fødevarer m.m.

Men arbejdet med byggeriet gik meget langsomt, der var kun få penge til materialer og arbejderne manglede håndværksmæssig kunnen, så med tiden opgav man det helt store projekt. Men 50 huse stod til sidst færdige, der var et rigtig godt fælleskab blandt beboerne og husene står der stadig den dag i dag, dog i en lidt bedre tilstand end for 70 år siden. Det første rejsegilde blev holdt for Måløvhøjvej nr.4 og mens byggeriet stod på, boede arbejderne i små udhuse - nogle af disse eksisterer stadig.

I 1933 havde Ballerup/Måløv kommune 4.200 indbyggere, så det kunne tydeligt mærkes, at der pludselig kom 50 nye familier til byen. Det skabte lidt problemer m.h.t. hvor alle de nye børn mon skulle gå i skole. Det endte med at blive på Jonstrup Seminarium, indtil 1950, hvor seminariet flyttede til Lundtofte.

Måløvhøjprojektet var en ret stor ting dengang i 30’erne, der stod en del om det i aviserne og forfatteren Martin A. Hansen skrev ligefrem om det i sine bøger ”Kolonien” og ”Nu opgiver han”.

Rejsegilde i 1933, Måløvhøjvej nr.4.

Arbejdsfolk med familier foran husene, 1933-34.

Er der nogen der kan genkende disse arbejdsmænd?


Måløvhøj set oppefra, ca.1940.

Husene i nyere tid.

Fest på Måløv Kro. Jans forældre, Hans Christian og Ebba Olsen, står på bageste række, nr.5 og 6 fra venstre.

Dans på Måløv Kro. Jans forældre danser i nederste venstre hjørne.

2.juniorhold, Måløv Boldklub 1949.

1.juniorhold, 1950. Jan står bagest, nr. 3 fra venstre.

Ynglingeholdet, 1951.

Ynglingeholdet, 1951.

1.holdet, 1954.

Spillere på Måløvs Boldklubs fodboldbane.

Fodboldbanen 1951.

En købmand fyldte 100 år!

Så kom dagen hvor byens store købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) kunne fejre at have forsynet byen med byggevarer og fødevarer i intet mindre end 100 år; det er flot klaret at kunne eksistere så mange årtier! Forretningen har hele vejen igennem været ejet af den samme slægt, så det var sjovt på selve jubilæumsdagen d. 25.oktober at kunne hilse på 3 generationer af Andersen'er. Det så næsten ud til at halvdelen af Måløvs borgere kom for at hilse på i den oprindelige købmandsforretning på Stationsvej og der blev spist, danset og snakket om gode gamle dage til ud på natten (hvor supermarkedet stadig holdt åbent med gode tilbud). Blandt gæsterne var selvfølgelig mange tidligere JA medarbejdere, flere der havde haft 30 og 40 års jubilæum og for længst var gået på pension. Mange af dem vil sikkert smile genkendende til de billeder der ses nederst - der er vist sket en del i udviklingen siden da!

Om aftenen (mens festen stod på hos JA), var der også et yderst interessant og mindevækkende foredrag på Måløv Bibliotek, hvor historikeren Søren Federspiel fortalte om Andersens slægten og den gamle forretning. Der var mange gode historier fra dengang byen mest bestod af marker og gårde og der ikke var noget der hed supermarked endnu. Federspiel viste fotografier fra før-og-nu og det viste sig, at mange blandt publikum var med på billederne. Federspiel har i anledning af jubilæet skrevet bogen "JA Måløv - Købmænd i 100 år 1907-2007", som blev delt ud på selve dagen. Man er velkommen til at hente et gratis eksemplar på Måløv Bibliotek - det er virkelig interessant læsning.

Måløv Bibliotek ønsker tillykke igenigen - men vi fik også denne hilsen sendt til bloggen:

"I anledning af JA's 100 års jubilæet sender jeg en hilsen til de nuværende ejere af min gamle læreplads. Jeg blev udlært som kommis i maj 1946 og tænker tit tilbage på den tid med glæde. Hjertelig tillykke - det er ikke mange forretninger der kan bryste sig af et 100 års jubilæum - det kan kun de bedste!"
Med venlig hilsen
Poul-Erik Nielsen (tidligere ejer af Palæ-Cafeen i Roskilde)
Gundsø Omsorgscenter i Roskilde.

HUSK: Måløv Bibliotek hører meget gerne fra dig, hvis du har fotografier og minder fra JA og byen; vi har allerede fået mange spændende historier, men der må være mange historier, der stadig venter på at blive fortalt!

JA's gamle skrivemaskine.

Kasseapparat og vægt fra den gamle forretning.

Fra dengang der fandtes telefon omstillingsborde.

Gammel kornsæk og gamle regnskabs-og hovedbøger.

Jan Anders og Stig Andersen - yngste og ældste medlem i familien.