Dette er en blog med historier og billeder fra Måløv i gamle dage og idag. Har du en masse historier på hjerte eller en kæmpe bunke med gamle støvede fotoalbums oppe på loftet, så hører jeg meget gerne fra dig. Du er velkommen til at skrive i bloggen om dine egne minder fra byen eller kommenterer på andres historier.
29 marts 2009
Cirkusartister i Villa Belling.
Gobert blev på et tidspunkt hyret til forestillinger inde i Københavns Cirkusbygning, hvilket ligeledes var tilfældet for den unge Henriette Jansen. Hun var trapezkunstnerinde, rytterske og linedanser, og sød musik skulle opstå. Parret bosatte sig i Måløv i 1914 i et stort rødt 3 etagers hus, som de navngav Villa Belling. Det lå på et hjørne på Måløv Hovedgade, hvor der før førte en vej op til den daværende gård Eskebjerggård. Parret var ret kendte i bybilledet og Henriette er også nævnt i et tidligere indlæg (11.januar 2008), fordi hun på sine ældre dage havde svært ved at gå på gaden, så hun firede en spand i en snor ud af vinduet, ned til folk på gaden, som så var behjælpelige med at ordne hendes indkøb.
Gobert døde i 1933, men Henriette blev boende i huset med broren, som var cirkusklovn og optrådte med dresserede hunde og grise. Faktisk købte han en gris på Korsvejgården, som han dresserede og opviste med i Cirkusbygningen. Henriette døde i 1962, Jansley i 1967 og alle de 3 cirkusfolk blev begravet ovre på Måløvs Kirkegård.
Du kan læse meget mere om Gobert Belling & Co. i Byhornet (s. 66, 22.årgang, nr.2, maj 1993).
Bagest ses Eskebjerggård og til højre Villa Belling. Foto: Finn Wegge-Olsen, 1960'erne. Venligst udlånt af Ballerup Stadsarkiv.
09 marts 2009
Ballerup Krøniken 4.
Det er ikke fordi, at der er så meget fra Måløv i den nye DVD, men man kan se klip fra da købmandsforretningen JA fik de første kvindelige kassedamer (en ret stor ting dengang!) og fra Måløv Station og måske genkender man nogle Måløvborgere til humørmarch i Pederstrup? Ellers kan man se klip fra undervisningen fra de dengang nye skoler, Grantofteskolen og Højagerskolen, Kulturkroens endeligt, gaseksplosionen i Ringtoften, jul i Ballerup, Ballerup Rideskole og klublivet i Hedeparken.
Bag DVD'erne står Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i Ballerup Kommune. Filmene kan købes til kr.199,- på Ballerup Museum, boghandlerne i Ballerup og på Hovedbiblioteket. De kan også lånes på Ballerups biblioteker. Måske det lige er film for dig?