Der var engang i Måløv: Mejeribestyrerens barnebarn.

Der var engang et mejeri midt på Måløv Hovedgade. Dér hvor biblioteket har til huse i dag. Fuldstændig den samme hyggelige bygning – men bare indeholdende en masse mælkejunger i stedet for bøger. Måløv fællesmejeri blev oprettet i 1912 og var en ret vigtig bygning for byen, for det var her alle de omkringliggende gårde leverede deres mælk - mælk som derefter blev kørt til mælkeriet Enigheden inde i storbyen.

Mejeriet havde en bestyrer, 2 mejerister og en vikar. Bestyreren i 1915 hed Hans Frederik Nielsen (1883-1966) - han havde tidligere haft et ismejeri inde i Esrumgade, men nu gjaldt det Måløv Hovedgade og her var han bestyrer indtil sidst i 50’erne.

Hans Frederik giftede sig med Ingeborg Nielsen (f.Simonsen) og de fik meget meget senere, i 1942 hvis det skal være helt præcist, et barnebarn der kom til at hedde Marianne. Det er Marianne der har fortalt os om hendes morfar, om mejeriet og byen i gamle dage.

Marianne var enebarn og voksede op i Måløv Hovedgade lige ved den gamle Tatol forretning (se tidligere indlæg). Hendes mor, Ellen Marie, var ansat som klinikassistent hos læge Mikkelsen og hendes far, Almer Haagen Jensen, var bogholder hos JA (købmandsforretningen Jørgen Andersen) i 42 år – faktisk nåede han at holde 50 års jubilæum hos JA (1935-1985). Marianne mindes, at hun ofte var rundt i byen med ham, når han også skulle ud at revidere regnskab for folk. Mariannes forældre lærte hinanden at kende hos JA og giftede sig i 1936.

Marianne kom til at gå på Måløv Skole og senere Lindeskolen. Hun husker, at hun gik til klaver hos lærer Munchs meget talentfulde datter, og at fru Lindsborg (se tidligere indlæg) lavede syklubber og alverdens andre kreative klubber rundt omkring i byen. Flere år senere blev Marianne selv lærer og ansat på Måløv Skole, så der er sikkert mange af byens børn, der kan huske Marianne.

Ligesom Mariannes forældre, mødte Marianne og hendes mand (Børge Ferdinandsen) også hinanden via JA, dvs. til en fest hos Stig Andersen. De giftede sig året efter, i 1963. Børge kom fra Lolland og var først kommis og senere butikschef hos JA og da han for nogle år siden gik på pension, kunne han slutte af med et 40 års jubilæum. Børge og Marianne fik 2 børn, Niels og Lotte. De har sørme også arbejdet hos JA, da de var yngre - som flaskedreng, skilteskriver og i kiosken. Og pudsigt nok skulle Lotte gå hen og gifte sig med en mejerimands søn. - Det er sjovt som mange af indlæggene i denne blog handler om JA; sådan går det vist når en købmandsforretning har levet 100 år i en ”lille by på landet”...

Marianne kan udmærket huske hvordan der så ud inde i hendes morfars mejeri for hun kom der jo så meget. Oppe på Loftet, hvor der i dag holdes arrangementer, var der mælkeflasker, kapsler og lager. På 1.salen, hvor bibliotekarerne har kontor, var der soveværelse og nede på børnebiblioteket var så dagligstuen og kontoret. Marianne har stadig et gammelt bornholmerur, som plejede at stå i stuen. Foran mejeriet var der en fin park og prydhave, hvor de tit holdt frokoster; det var noget helt specielt at sidde derude. Det skete også, at de fik gæster fra andre mejerier i landet og så blev der spillet med kugler foran bygningen – se billederne herunder!

Bag mejeriet lå der ostelager i en kælder – der hvor der i dag bare er parkeringsplads. Når der under krigen var luftalarm, var det her familien gemte sig og kælderen var indrettet godt med køjesenge. Andre benyttede de beskyttelsesrum der stadig kan ses bag Netto på selve hovedgaden - er der monstro nogen der overhovedet lægger mærke til dette levn fra krigen?

For øvrigt lå der lige efter krigen også en mindre Esso-tank, der hvor Netto ligger. Det var JA der drev den og her solgte man også grøntsager. Der hvor Nordea ligger, lå der engang en urmager og barbersalon dør om dør. Det var den samme mand, der drev forretningerne, så når han havde travlt i den ene butik, ja, så satte han bare et lukket skilt op i den anden, hvor svært kan det være? Ved Eskebjerggård lå før skrædderforretning Rathe i en stor rød villa og ovenover boede gamle fru Belling, som var ud af en cirkusslægt og hejste en kurv ned i en snor, når hun ønskede købmandsvarer. Villaen eksisterer ikke mere; den blev revet ned da boligkomplekset Eskebjerggård skulle bygges.

Marianne har masser gode minder fra byen, men bor i dag i Stenløse. Tak til Marianne Ferdinandsen, fordi hun ville dele ud af sine historier fra Måløv by i gamle dage. Og tak for lån af billederne herunder. (interview - november 2007)

Mariannes morfar, mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen.
Og Mariannes mormor Ingeborg.