Dette er en blog med historier og billeder fra Måløv i gamle dage og idag. Har du en masse historier på hjerte eller en kæmpe bunke med gamle støvede fotoalbums oppe på loftet, så hører jeg meget gerne fra dig. Du er velkommen til at skrive i bloggen om dine egne minder fra byen eller kommenterer på andres historier.
14 oktober 2007
Det gamle skomagerhus.
Der var engang et skomagerhus - på Kratvej nr. 3 - faktisk et af de ældste huse i byen. I bogen "Måløv - en by på landet" kan man læse, at der i 1801 fandtes både 1 smed, 1 snedker, 1 skrædder, 2 vævere, 2 spindersker, 4 hjulmænd, 1 klokker, 1 skolelærer, 1 spillemand og 2 skomagere i Måløv.
Ejnar Carlsson (en Måløv borger) flyttede ind i det ene skomagerhus med sin familie i 1934 og forældrene blev boende der helt indtil 1997. Huset var et gammelt slidt bindingsværkhus og som murer brugte Ejnar en del kræfter på at rette op på det. Da huset skulle sælges i 1997, tilbød Ejnar kommunen at købe det, med det formål at man kunne rive det ned og derved åbne op for parken bagved. Det blev dog ikke til noget. I dag fremstår huset flot og nyrenoveret med fint stråtag. Et hus der i 1934 kostede kr.1.970,-.
Ejnar Carlsson sendte os de 2 postkort fra det gamle skomagerhus.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar