Måløvhøj & fodboldstøvler!

Bloggen har tidligere modtaget en hilsen fra Jan Greve Olsen (27.oktober) - han har været så flink også at låne os nogle gamle fotografier fra Måløvhøj, Måløv Kro og fra hans ungdomsår på Måløvs fodboldbaner. Samt en masse udklip om Måløvhøj, villakvarteret som oprindeligt blev kaldt Måløvhøj ”kolonien”. Tak for lån – måske er der nogen derude, der kan genkende sig selv i fodboldstøvler på Måløv Boldklubs grønne græsplæne?

Men først lidt om Måløvhøj, som består af 50 huse fordelt på vejene Måløvhøjvej, Nørrevej, Mellemvej og Søndervej. Her er Jan vokset op; hans far Hans Christian Olsen købte i 1935 et af husene på Søndervej for 5.000 kr.

I starten af 1930’erne var der en meget høj arbejdsløshedsprocent (36%) i Danmark og den daværende socialminister K.K. Steincke efterlyste derfor ideer til beskæftigelse. Der kom en masse forslag ind, hvoraf mange omhandlede landbrugsfællesskaber og havekolonier. Fra politisk side blev der taget mange initiativer for at sætte folk i arbejde; unge blev sendt til lejre i Vestjylland, hvor de plantede plantager og læhegn og man påbegyndte bygningen af Storstrømsbroen - dette optog mange jord-og betonarbejdere. Måløvhøjprojektet blev også sat i gang (se Jans tidligere indlæg) og ideerne hertil stammede fra Tyskland og Østrig. Her havde de fleste større byer deres kommunalt udstykkede parceller, hvor arbejdsløse kunne opføre deres egne huse og hvor haverne var så store, at de arbejdsløse og deres familier med tiden ville kunne være selvforsynende med grøntsager, kyllinger, æg m.m. Tanken var også at oprette et mejeri, en møbelfabrik, en klædefabrik og et gartneri i kolonien. Intentionerne med sådanne projekter var bl.a. at man ønskede at fjerne de arbejdsløse fra storbyerne og lette på understøttelsesproblemet ved at sørge for de arbejdsløse i kolonierne kunne være helt selvforsynende med fødevarer m.m.

Men arbejdet med byggeriet gik meget langsomt, der var kun få penge til materialer og arbejderne manglede håndværksmæssig kunnen, så med tiden opgav man det helt store projekt. Men 50 huse stod til sidst færdige, der var et rigtig godt fælleskab blandt beboerne og husene står der stadig den dag i dag, dog i en lidt bedre tilstand end for 70 år siden. Det første rejsegilde blev holdt for Måløvhøjvej nr.4 og mens byggeriet stod på, boede arbejderne i små udhuse - nogle af disse eksisterer stadig.

I 1933 havde Ballerup/Måløv kommune 4.200 indbyggere, så det kunne tydeligt mærkes, at der pludselig kom 50 nye familier til byen. Det skabte lidt problemer m.h.t. hvor alle de nye børn mon skulle gå i skole. Det endte med at blive på Jonstrup Seminarium, indtil 1950, hvor seminariet flyttede til Lundtofte.

Måløvhøjprojektet var en ret stor ting dengang i 30’erne, der stod en del om det i aviserne og forfatteren Martin A. Hansen skrev ligefrem om det i sine bøger ”Kolonien” og ”Nu opgiver han”.

Rejsegilde i 1933, Måløvhøjvej nr.4.

Arbejdsfolk med familier foran husene, 1933-34.

Er der nogen der kan genkende disse arbejdsmænd?


Måløvhøj set oppefra, ca.1940.

Husene i nyere tid.

Fest på Måløv Kro. Jans forældre, Hans Christian og Ebba Olsen, står på bageste række, nr.5 og 6 fra venstre.

Dans på Måløv Kro. Jans forældre danser i nederste venstre hjørne.

2.juniorhold, Måløv Boldklub 1949.

1.juniorhold, 1950. Jan står bagest, nr. 3 fra venstre.

Ynglingeholdet, 1951.

Ynglingeholdet, 1951.

1.holdet, 1954.

Spillere på Måløvs Boldklubs fodboldbane.

Fodboldbanen 1951.