Nye omgivelser

Til OBS: Da Google har lukket ned for brug af blogspot, rykker alt indhold fra denne side over i nye omgivelser - midlertidigt på dervarengang.home.blog.
Vi seeeees, hej fra Charlotte 😊

Erik fra Måløv.

I Måløv bor Erik Andreas Hansen og Hanne Andersen, et ægtepar der gennem mange år har brændt for lokalsamfundet og stået bag utallige arrangementer og samarbejder i byen. De mødte hinanden i 1981 i Kantineledernes Landsklub, hvor Hanne blev formand for Hovedstadsområdet i KL, men de blev først kærester i 1985 og gift i 1989. Siden har de hængt sammen i tykt og tyndt og Erik har været en uundværlig støtte for Hanne, både som formand for partiforeningen og særligt når der skulle føres valgkamp, for Hanne er socialdemokrat og har været politiker siden 2002. Hun kom ind i Københavns amtsråd i 2001 og sidder nu i Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Erik blev født i 1938 og har boet i Måløv næsten alle årene siden 1950. Han boede som lille i Jylland, men forældrene søgte tættere mod København, for her var lønnen højere. 14 flytninger blev det til, før familien, Erik og hans to søskende Knud (f. 1948) og Vivi (1944-2015), “landede” i Måløv i 1950.

Eriks far byggede hus til familien på Engtoften 5. Erik husker, at hvis de skulle bruge vand, måtte de gå hen til den fælles vandhane på Bavnevolden og transportere tunge 25 liters dunke hjem med vand.

Erik var 12 år, da familien kom til Måløv og han nåede kun at gå kort tid på Måløv Skole, for så hed det sommerferie og dernæst Lindeskolen i Ballerup. Eriks mor fik rengøringsjob på Måløv Skole og faren, som var i et entrepenørfirma, var også fritidspedel på skolen, hvor han blandt andet fejede gården og skovlede sne om vinteren.

Efter få år på Engtoften, flyttede familien ind i en lejlighed på Annexgården (hvor Sognegården ligger i dag), hvor de boede indtil 1957. På det tidspunkt var der en særlig klausul på Eriks værelse, som betød at rummet skulle stå til rådighed for præsten, når han skulle klæde om. Ikke altid det sjoveste, hvis man ville sove længe på en søndag!

I mange år var lærer Munch og fru Jacobsen lærere på Måløv Skole, men så kom der et kuld unge lærere til med frisk energi. Erik kunne særligt godt lide Holger Rosendahl, som brændte for teater og havde mange nye ideer. Erik hjalp til på scenen, var en slags regissør sammen med lærerne og malede bagtæpper, ordnede kulisser og trak fortæppet frem og tilbage ved skolekomedier. Hans søster Vivi spillede på scenen i de år, omkring 1952-54. Forestillingerne blev holdt i den gamle gymnastiksal, som i dag er skolens hvide bygning. Der var skolekøkken i kælderen, så gymnastiksal med højt til loftet, så sløjdlokaler og helt øverst var der så klasselokalet (kaldet Spurvereden), hvor Erik gjorde rent.

Efter skoletiden kom Erik ind som soldat og han blev udlært kommis i Hovedstadens Brugsforening. Erik ville ellers gerne i lære hos den lokale købmand på Måløv Hovedgade, som også solgte korn og foderstoffer, men som forældrene sagde: ”det har vi ikke råd til”.

Faderen havde bygget nyt hus på Kratvej 29 og der var ikke så meget plads til en familie på 5. Så Erik var heldig at få klubværelse i Valdemarsgade på Vesterbro i 1960. Han blev også gift (og senere skilt) og fik to børn, Frank (f.1962) og Claus (f.1965). Hanne har også to sønner, Jack (f.1967) og Ken (f. 1970), og tilsammen har Hanne og Erik otte børnebørn.

D. 7.juli 1969 blev året Erik aldrig glemmer: han mistede begge sine forældre, sin svigerinde og lille nevø i en voldsom bilulykke. Det var en svær tid. Forældrenes hus røg på tvangsauktion, men Erik fik mulighed for at købe det og bo i det alle årene, fra 1971-2016, hvor Hanne og Erik flyttede til Tueholmen med udsigt til søen ved Søndergårdsområdet.

Lokale samarbejder og handel og håndværk har Hanne og Erik lagt meget energi i gennem årene. Faktisk åbnede Hanne og veninden Alice Maischnack i 1992 børnetøjsforretningen Cirkeline på Måløv Hovedgade 59 og 67. Deres mænd Erik og Arne lagde gulvene, malede vægge og skruede reoler op. Cirkeline eksisterede i fire år.

Selvom Erik blev uddannet kommis, kom han til at arbejde i en noget andet branche. I 35 år stod han hver morgen op for at passe sit arbejde som maskinpasser (og kantineleder) på Den Kgl. Mønt på Amager og i Brøndby. Her lavede han 1 og 2 kroner til det danske land. Erik sluttede jobbet på Mønten, efter at have passet kantinen i 16 ud af de 35 år Det var svært at skulle stoppe der og ”gå på pension” allerede i 1996. Men så var der mere tid til at være aktive med både politikken og det lokale og sociale liv.

Tak til Erik og Hanne for historier og billeder.

Erik bagest til venstre, Lindeskolen 1954.

Cirkeline på Måløv Hovedgade.

Erik og Hanne.

Hanne og Erik i deres have på Tueholmen, varm sommer 2018.

Dyrlæge Mikkelsens datter husker tilbage.

Fornylig besøgte jeg Sysse, dyrlæge Jørgen Mikkelsens datter. Sysses far lever ikke mere, men i mange år var han Måløvs eneste dyrlæge. Sysse Mette Kirkeby blev født Mette Mikkelsen i 1955 og her er hendes historier fra Måløv:

Sysse voksede op i en søskendeflok på fire, hvor hun var den eneste pige. Søren (f.1948) bor idag på Bogø, Henrik (f.1951) bor i Skodsborg, Sysse er sygeplejerske på Herlev Børnemodtagelse og bor i Måløv og Steen (f.1958) har mekanikerværksted i Knardrup.

Der var engang en dyrlæge i Måløv, som valgte at forlade sin hårde post i byen. Sysses far var heldig, at kunne overtage stillingen som ung dyrlæge med landpraksis status og han flyttede til byen med sin kone og lille søn Søren. Det var fortrinsvis køer, grise og heste, som der var brug for en dyrlæge til. Senere kom der en masse kæledyr til området.

Sysses forældre boede i begyndelsen på Liljevangsvej i et flerfamilies hus, hvor der i dag er parkeringsplads (mellem nr. 6 og 10), og der kom endnu en søn til i dyrlægeboligen, nemlig Henrik. Familien byggede deres eget hus og da det stod færdigt i 1955, kunne familien flytte op på toppen af bakken på Måløv Byvej nr. 146 (i dag Måløv Hovedgade). Og så kom Sysse til verden. Huset lå frit med marker på tre sider, undtagen fra havesiden, hvor der var udsigt til Korsvejgård. Der var fri udsigt til Roskilde og fra sit værelse på 1.sal, kunne Sysse se spiret på Roskilde Domkirke brænde i 1968.

Indtil 1969, hvor den nye Frederikssundsvej åbnede, var Måløv Byvej meget trafikeret og specielt søndag eftermiddag var der hyppigt sammenstød i krydset ud for nr. 146 (krydset Jungshøjvej/Måløv Hovedgade ud mod Novo). Det var ikke sjældent, at dyrlægebørnene stod og så familier på vej hjem fra sommerhus eller en tur i det grønne, få ødelagt idyllen. De hørte bremserne hvine, så kom braget og Bent Mortensen i nr. 148 løb straks ud for at hjælpe og råbte RING 3 x 0!

Rulleskøjter fik Sysse og hendes brødre aldrig - det var for farligt, når man boede ud mod Frederikssundsvej. Sysses bedste legetøj var et løbehjul; det kørte hurtigt ned ad bakken mod byen. I dag er der stoppested ud for nr. 146, men i gamle dage bad man bare buschaufføren om at stoppe oppe på bakken ud for dyrlægen. Huset står der stadig, men med en tilbygning og et mere moderne hus i det der engang var familiens forhave.

I 1967 skete der noget, som ændrede livet for Mikkelsen familien. Forældrene blev skilt og Sysses mor, Kirsten Marie (født Hommel), valgte at flytte til Norge. Dyrlægen blev alene med de fire unger. Det var en hård tid for hele familien, en tid hvor familier normalt ikke blev skilt. Sidenhen viste det sig, da alle begyndte at græde efter et slagsmål imellem lærer og elever, at der i Sysses klasse pludselig var en bølge af skilsmisser. Seks skolekammerater sad og følte sig forladt, og det var bare i 5.klasse. Man snakkede ikke om det og lærerne støttede heller ikke børnene. Det var andre tider. Det gav ar på sjælen, som også ændrede alle fire børns livsopfattelse.

Dyrlæge Mikkelsen kom fra Pilegården i Rødovre, hvor faren var landmand, imens de tre sønner alle blev uddannet dyrlæger. Sysses far var eneste dyrlæge i Måløv. I 1972 fik han sin egen klinik i privatboligen, men i mange år inden havde han alt sit udstyr i bilen og en servante som arbejdsbord stående i kælderen. Klinikken som var en tilbygning på huset, blev bygget for at leve op til behovet for behandling efterhånden som hunde-og kattebestanden steg. Da dyrlægen kom til, var det vigtigste landbruget, men efterhånden som han blev ældre, blev det de små dyr der tog over. De fleste landbrug blev lagt om og det passede godt med tyngden i arbejdet som dyrlægen blev ældre. Dyrlægen arbejdede lige til det sidste med sine små patienter. Han arbejdede og var på vagt 24 timer i døgnet. Det var ikke sjældent, at han var på sygebesøg om natten, enten fordi en ko havde skudt livet ud eller en so var ved at fare. Sysse husker engang faren blev ringet op, hvor nogen skulle have hjælp. Han var ved at tabe både næse og mund, da vedkommende i røret sagde, at hun havde en stor bjørn, som var ved at grave sig ud af sit bur. Der kom fart i farens Vauxhall og efter 1 liter kloroform sprøjtet om næsen på dyret, faldt den i søvn og kunne endelig skydes. Sysse husker at faren var ærgerlig, for ejeren havde lovet ham skindet for at komme så hurtigt til undsætning, men der kom aldrig noget skind.

Dyrlægen havde som sagt altid vagt, men han byttede sig til en halv fridag hveranden søndag ved at samarbejde med dyrlæge Bjerregård i Bagsværd. Hvis der skulle holdes sommerferie, var der ansat vikarer til at passe praksis. Sysse husker, at de fire søskende kørte med ud i praksis fra de havde lært at gå til de startede i 1.klasse. Dagene startede kl. 7.30, hvor der var telefontid. Derefter blev turen rundt til gårdene planlagt så praktisk som muligt og sluttende med de mindre dyr i de private hjem.

De daglige ture startede altid med at de skulle hente post på Måløv Station, dvs. trækasser med tyresæd, som skulle bruges til at insiminere køer senere på dagen. I mange år troede Sysse, at det hed "seddelkasser" (og ikke "sædkasser") - det var nok meget godt, for ungerne stod for rensningen af reagensglassene i garagen.

Når dyrlægens børn var med på gårdene, oplevede de livet på landet og alt hvad det indebar. Det var tit koldt og vådt og ikke altid så rent, men det var et sjovt liv og de lærte mange mennesker at kende. Når der var sygebesøg i private hjem, blev børnene i bilen og så blev der leget med gear og speeder og alverdens. Det var både hyggeligt og til tider kedeligt.

Frokosten på turene blev indtaget i vejsiden, hvor madpakken blev delt og en Miami sodavand købt i den lokale købmand i Ledøje eller Nybølle. Børnene fik 25 ører til slik og der blev spist mange salmiakpinde eller Lagermands karamelstænger. Når der var spist færdig, tog faren tit sit Leika kamera fra handskerummet og tog billeder af ungerne og livet omkring dem. Ikke sjældent fik han lige 5 min. på øjet, for det var hårdt at være dyrlæge og køre pendul mellem Ganløse, Tåstrup og Skovlunde.

Dagene var lange og tit var de først hjemme til aftensmad. Indimellem blev børnene kørt hjem før tid, enten pga. kulde og blåfrosne tæer eller at en af dem var faldet i renden hos køerne.

Dyrlægen var kendt i gadebilledet. Når han gik igennem Ballerup på vej til apoteket med sine store gummistøvler, hvide kittel og alpehuen på hovedet (samt rollinger om benene), hilste alle på ham. Han var en flot og rar mand, som altid var god for en sludder.

Sysse gik på Måløv Skole fra 1962-72. Hun sang i pigekoret i kirken og da der ikke var noget der hed fritidshjem, nød hun timerne i pigeklub hos fru Lindsborg.

Da Sysse ikke var så pyntesyg, ville hun have lange bukser på til sin konfirmation. Dette skulle dog lige godkendes af Pastor Lindsborg. Heldigvis blev det accepteret og hun var den første pige i buksesæt til konfirmationen i 1969.

Sysse kom sidenhen i gymnasiet og efter et job som pædagogmedhjælper, blev hun uddannet som sygeplejerske i 1980. Nok ikke helt tilfældigt, at hun valgte en profession indenfor lidt samme felt som sin far. Hun fortæller, at meget af det hun lærte af sin far som barn, stadig sidder i hendes måde at tænke på som sygeplejerske og som menneske.

Sysse gik som barn til dans hos Britt Bendixen i Ballerup, mens mange af hendes venner gik hos Børge Berg i "80'eren", dvs. Måløvs hovedgade nr. 80, hvor der i nyere tid har været fitnesscenter. "80'eren" betød meget for de unge i starten af 1970erne. Der blev holdt fester i forhuset og realfesten blev holdt i hovedhuset. Bandet der blev festet til hed BACON og bestod af vores lokale gutter Jørn Hansen (trommer), Bendt Helvang (bas) og Allan Christensen som sang og spillede guitar. Der var vilde fester i "gamle dage" og det var der, man hang ud.

Indtil 28. sep. 1969 gik al trafik mod Frederikssund/København gennem vores nuværende hovedgade, men så etableredes heldigvis Måløv Byvej, som tog det meste af den tunge trafik. I perioden efter at Måløv Byvej/Frederikssundsvej blev åbnet, steg behovet for cykelsti igennem Måløv. Villaerne i hovedgaden måtte afgive 2 meter have og som kompensation fik de en hel ny hæk eller rækværk. Men i mange årtier før dette, var hovedgaden en travl og driftig gade med masser erhverv, butikker, håndværk og gårde.

Der var også noget, der hed "hønsehusene" - det kaldte man de nye huse, der blev bygget ved Gjørdingvej, Tjæreborgvej, Grønbjergvej og Ulborgvej. Husene var små og helt ens og ideen med byggeriet var, at mindre bemidlede familier fra København kunne bo her, have plads til hønsegård og grøntsager og være delvist selvforsynende. Det var også muligt, at de kunne arbejde på Schous mange lavendelmarker i Måløv. Efter at husene sidenhen blev private, har køberne bygget ud og ændret på husenes oprindelige udseende.

Og så var der også noget der hed "Lyntoget" - nemlig den lange række af huse på Gershøjvej, som er bygget af affaldsmaterialer fra toge. Set oppefra ligner bebyggelsen også et langt tog.

Da det nye boligbyggeri Eskebjerggård blev bygget i starten af 70'erne, var der meget kritik og ballade. Sysse var i gymnasiet med til at demonstrere imod ødelæggelsen af markerne og det som bebyggelsen ville ødelægge for Måløv. Det var en bebyggelse, som skulle huse fattige fra indre København. Fra starten var det et noget belastet område og da den gamle gård Eskebjerggård brændte ned, var det bare endnu et bevis på, hvor belastet området var blevet. Byggeriet medførte, at man mistede de smukkeste marker med korn og Per Pedersens smukke jerseykøer på de grønne gulblomstrede marker overfor Sysses barndomshjem.

Der var på et tidspunkt planer om at lave en vej fra Kratvej, over hovedgaden og over under broen ved Eskebjerggård - måske planen var at skabe en forbindelse til motorvejen. Der blev revet mange huse ned i Måløv på den tid, så byen ændrede udseende. Så det var en svær tid i byen.

Sysse blev skilt fra Peter i 1999 og har siden 2003 boet i Eskebjerggård og har ingen planer om at flytte fra sin dejlige lejlighed og det hyggelige område som Eskebjerggård er blevet til 50 år efter start. Desuden bor to af døtrene og deres børn også i "Esken".

Sysse har tre døtre (Stine, Tilde og Sofie) og fire børnebørn. Hun har en masse unge mennesker om sig. Ikke mindst fordi hendes far mødte Lise i 1969 og det bragte flere børn til huset. De fik to børn sammen, Rasmus (f.1979) og Anders (f.1981), som begge bor i Ølstykke. Og så havde Lise sønnerne Thomas og Martin med sig. Så stamtræet er udvidet med børnebørn, nevøer og niecer som holder gang i Sysse.

Sysses far døde i 2005, hendes mor i 2010 og stedmoren Lise i 2014.

Tak til Sysse for historierne, billederne og byvandring i Måløv.

Sysse forældre i huset på Liljevangsvej.

Huset på Liljevangsvej, hvor der i dag er parkering. Ved træet er man ved at bygge en række butikker, også kendt som "Striben". Bagved ses de røde huse på Liljevangsvej.

Liljevangsvej med hovedgaden for enden. Sysses mor med de to mindste børn.

Barndomshjemmet Måløv Bygade 146.

Korsvejgården.

Sysse med sin far.

Skoleklar Sysse, 1962.

Sysse med de tre brødre.

Dyrlæge Mikkelsen.

Sysses mor Kirsten Marie.

Palle fra Måløv.

For lang tid siden fik jeg en hilsen fra en Jens Palle Nielsen med lidt historie fra hans liv i Måløv. Vi mistede kontakten og hvis der er nogen der ved, hvor han er i verden, så skriv gerne  til mig. Han havde mere på hjerte og billeder fra byen og var også på jagt efter gamle skolekammerater.

I 1956 flyttede Palle med sine forældre til Måløv, til Kratvej 37. Det var kun en lille bygning på ca. 40 m2 uden vinduer, lys eller vand. De første år var der plastik for vinduerne og de hentede vand hos nogen bekendte, som havde en grund på Dyssemarken.
Palle gik i 1.klasse på den gamle stråtækte rytterskole, men da den brændte, blev skolebørnene kørt til Ballerup, imen man byggede en ny skole i Måløv.
Palle havde senere hen mange forskellige jobs i byen; han stod i en blomsterbutik på Kratvej, hjalp på kirkegården med klokkeringning, var bydreng hos købmand Victor Petersen på Måløv Hovedgade og hos slagter Rasmussen og slagtermester Morten Lindhardt (hvor der nu er sushi restaurant).
Efter sin skoletid startede han som konstabel i Jonstrup lejren og derefter som konstabel på Flyvestation Værløse. Efter fire år ved forsvaret kom Palle til Måløv Mejeri, hvor han var til han flyttede fra byen.
I fritiden blev der spillet fodbold i Måløvs boldklub, men Palles største idrætsgren var skydning og han har mange gode minder fra byens skytteforening.
Måske der er nogen der husker Palle?
Tak til Palle for lidt historie fra hans liv.

Maleri fra gadekæret.

Et fint maleri fra 1880 af Niels Jensens købmandsbutik på Kratvej 6-7. Det var dengang, der var gadekær i byen og lidt flere stråtækte huse end i dag. Nogen af husene ligger der stadig, men gadekæret er nu parkeringsplads.
Maleriet er bevaret på Ballerup Museum, men maler er ukendt.

Måløv Hovedgade i 1966.

Året 1966 - sådan så der ud på Måløvs hovedgade foran det nuværende Meny. Alle bygninger her var ejet af købmand Jørgen Andersen. Butikken med Fiona Tapet er nu frisør Tines Hairdesign.
Foto lånt af Ballerup Museum.

Salat & Isbar i hovedgaden.

Der var engang en salat & isbar på Måløv Hovedgade 58, hvor der nu er Måløvhus Pizza. Jeg ved ikke hvem personerne på billedet er, men måske du ved noget? Baren var ejet af Lise og Bjørn Svensson, og på facebooksider om Måløv beskrives salaterne som eksotiske, velsmagende, anderledes...og med masser af ærter, majs og Thousand Island dressing. 
Foto ca.1980 - venligst lånt af Ballerup Museum.



 

Esso tanken.

I Erik Juul Nielsens indlæg (29.maj) fortæller han om Otto og Elly Woges Esso tank, som lå hvor der nu er Netto. Hovedgadens venstre side ser stort set ud på samme måde i dag. Stationsvej til venstre var endnu ikke lavet til gågade. Foto fra ca.1966 er lånt af Ballerup Museum.

Måløv Kro.

I sidste indlæg fortalte Erik om dengang han kørte med diner transportable for Måløv Kro og der var mange sociale aktiviteter både indenfor og udenfor i baghaven. Her kan du se, hvordan kroen så ud. Det første billede er fra 1910 og det andet fra 1960erne. Venligst lånt fra Ballerup Museum.

Erik Juul Nielsen fortæller.

Jeg har haft hyggeligt besøg af en tidligere Måløvborger, Erik Juul Nielsen (f.1939), og her er hans historie og minder fra byen:

Erik var fire år gammel, da hans familie flyttede til Måløv. Faderen havde fået arbejde på Eskebjerggård (dengang en gård, men i dag boligblokke af samme navn), hvor han skulle passe dyrene og og markerne. Moderen hjalp også til og Erik tjente lidt håndører ved at malke køer og høste lavendelmarker. Gården var ejet af Schous Fabrikker- dem der blev kendt for deres sæbe.

Erik var kun en lille dreng, da Danmark var besat af tyskerne, men han kan svagt erindre at engelske bombefly fløj meget lavt hen over Eskebjerggårds tage og han blev hevet indenfor i sikkerhed af sin mor. Flyvemaskinerne var på vej mod den besatte Værløse Flyveplads (måske for at kaste bomber) og ved at flyve meget lavt kunne de undgå at blive opdaget på radaren.

Under krigen var der mangel på madvarer og en dag kom Eriks far hjem uden det ene ærme. Faderen havde stået i en lang kø hos bageren, men der opstod håndgemæng, da alle ville have brød.

1946 var året, hvor Erik startede i skole hos lærer Munch og fru Jacobsen på Måløv Skole. Egentlig skulle Erik have startet noget tidligere, men han var så uheldig at brække benet. Undervisningen af 1. og 2.klasse børnene foregik i samme lokale og i forskellige fag samtidigt. Da Erik var meget dygtig i skolen, lagde lærer Munch et godt ord ind for ham, så han kunne starte tidligere i 1. mellem på Lindeskolen i Ballerup. Her blev han indtil 1954.

Erik havde masser af småjobs i sine teenageår. Han var bydreng for købmand Jørgen Andersen og kørte rundt på Long John gennem byen. Han hjalp til i bageriet hos bager Henning Nielsen i "1911" (Måløv Hovedgade 65). Og så rejste han kegler på keglebanen i Måløv Kros baghave. I starten af 1950erne hjalp han til efter skoletid på Esso tanken, som lå hvor Netto ligger idag. Otto Woge og konen Elly bestyrede tanken og drev samtidig en lille forretning med frugt og grønt. Til opbevaring af varerne, benyttede de beskyttelsesrummet 10 m længere ned ad gaden. Det var et dejligt køligt sted på varme sommerdage.

Efter kørekort og værnepligt fik Erik arbejde på Måløv Kro, som lå på hjørnet af Måløv Hovedgade og Stationsvej, hvor der idag er fysioterapi. Erik kørte i starten af 60erne ud med diner transportable i et folkevognsrugbrød, og det der med madhygiejne var nok ikke det der blev priorteret højest; fx stod de store gryder med suppe uden låg på. Den var nok ikke gået idag.

Kromanden Erik Jensen kørte rundt i en Ford Edsel, som var noget af et køretøj, der vakte opsigt overalt. Kroen var meget andet end krostue; der var danseskole, dilettant og "byens juletræ" på 4. juledag. Og det helt store var, når Nordsjællands Rejsebio kom forbi hver måned med deres filmapparater og viste film.

Tidligere ejere af kroen var Anders Godtfredsen (1890), Peter Villads Olsen (1901), Carl  Johan Hagemann (1921) og Thomas Christophersen (1925). Det er ærgerligt, at kroen ikke ligger der længere; den var i mange år midtpunkt for mange sociale aktiviteter i byen.

Ved siden af kroen op ad hovedgaden lå Arne Stubbes autoservice, hvor der var benzintank, værksted og salg af nye og gamle biler. Den eksisterer stadig idag, men ligger oppe ved Toyotakrydset og drives af tre generationer af Stubbe familien.

På hjørnet af Liljevangsvej og hovedgaden lå butikken Tatol, hvor der udenfor stod en af de gamle grønne telefonbokse. Erik husker, at man kunne snyde "maskineriet" lidt og derved ringe gratis. Man bandt en tynd kinatråd til en tiøre med hul i og så kunne man hive mønten op igen efter endt taletid. Ganske snedigt!

Nå, men en dag så Eriks mor i avisen, at man søgte elever i forsikringsselskabet Aug. Borgen (i dag en del af IF koncernen). Erik var heldig at komme i lære og arbejde der i en del år. I 1962 skiftede han arbejdsplads til General Motors i Aldersrogade, hvor der blev samlet biler. Erik arbejdede nu ikke med at samle små og store bildele, men var på kontor.  Det var også kontorarbejde,  der interesserede ham mest, da han var ansat hos en Opel forhandler (frem til 1968), i Bilsalonen (frem til 1987) og hos Poul Refstrups Automobiler frem til 2008, hvor han gik på pension.

Erik har boet i over 50 år i Gl.Holte, men da han boede i Måløv, boede han på Eskebjerggård (1943-46), på Stationsvej 14 (1946-51) og på Liljevangsvej 12 og 20. I nogle år var adressen også i Skovlunde.

Jeg har helt glemt at sige, at Erik stiftede familie og at han også havde to brødre,  nemlig Ove (1928-2017) og Ib (1932-46). Og så spillede han fodbold i Måløv Boldklub, på junior-og ynglingeholdet. Kortvarigt var han også medredaktør af bladet Måløv Sport.

Tak til Erik for at dele erindringer & billeder.



Måløv Skole 1947 - Erik sidder yderst til højre i forreste række.
"Vi mødes ved rundingen" sagde man, når man ville mødes ved gadekæret foran Måløv Kirke. Her ses Erik under det store træ, ca.1955.

Torvald Nielsen (Eriks far) på nuværende Måløv Hovedgade lige efter krigen. Til venstre ses Skomagerhuset.

Erik med sin fætter i kolonihaven ved Måløv Station.

Eriks skitse over Måløv Kro - som han husker den.

Stationsforstandere på Måløv Station.

Jeg har haft fingrene i en del gamle billeder på Ballerup Museum og tænkte dette billede fra 1960 måske ville interesse nogen. Det hang indenfor på Måløv Station, indtil stationen blev automatiseret i 1999. Her ses fire af de forstandere, der har betjent stationen:
N.C. Ramskov (årene 1933-42)
N. From Petersen (1942-53)
L.C. Bloch Frederiksen (1953-59)
O.J. Reintoft (1960-69)
Tak for lån til museet.
Klik på billedet hvis du vil se en større version.

Gitte Berg Sørensen.

Jeg har haft besøg af Gitte Berg Sørensen (født Lisbeth Birgitte Berg, i 1946), som voksede op i et hus på Jørgen Andersens Vej nr.13 - et hus som ikke eksisterer mere, da den store vej til Frederikssund skulle køre lige forbi matriklen. Gittes gode veninde, Vita Saur Albertsen (se indlæg fra 2007), boede på Stationsvej 12 lige ved stationen, og også hendes hus måtte senere 'lade livet'. Men som børn boede de nærmest i hinandens baghave.

Gittes forældre blev skilt i 1947, og herefter voksede Gitte og hendes søster Susanne (født i 1944) mere eller mindre op hos deres mormor og morfar på Jørgen Andersens vej nr.8. Moren Esther boede der også. Morfaren var snedkermester Carl Andreas Hansen (1885-1968) og han byggede de fleste af husene i Måløv, så han har nok ikke kedet sig. Han byggede selvfølgelig også sit eget hus. Gitte har mange fine minder om ham - han var en rigtig god morfar. Og så kan hun huske, at han smed tyskerne ud fra sit værksted, da de ville have han skulle lave noget for dem.

Gitte voksede op til lyden af sin mors symaskine, for moren var syerske og syede vildt mange kjoler til pigerne i byen som skulle til afdansningsbal nede på kroen. Og så var der jo bryllupper, konfirmationer osv.

Gitte og Vita gik på Måløv Skole og senere Lindeskolen i Ballerup og har holdt sammen lige siden (faktisk er de en gruppe fra Måløv, som stadig mødes en gang om året). I 1965 flyttede Gitte og Susanne med deres mor til Bakketoften 31 og senere skulle Gitte uddanne sig som laborant fra Løvens kemiske fabrik. Og så mødte hun sin mand Erik, de blev gift i 1975 og blev beriget med 4 børn, Thomas (f.1976), Annelouise (f. 1978), Annemette ( f.1982) og Annesofie (f.1987). Og nu bor de i Helsingør, Gitte og Erik.

Foto 1. Gittes forældre og bedsteforældre fejrer bryllup og sølvbryllup samme dag.
Foto 2. Gæsterne i haven, Jørgen Andersens Vej 8.
Foto 3. Susanne og Gitte.
Foto 4. Måløv oppefra, 1959. Vitas hus til venstre. Gittes forældres hus nederst. Bedsteforældres hus ses ovenover.

Foto 5. Vita til venstre og Gitte til højre, 1. klasse på Måløv Skole, 1953.

Foto 6. Bedsteforældrenes hus.

Foto 7. Gitte og Eriks bryllupsbillede, 1975.

Foto 8. Gittes mors legitimationskort under krigen, 1945.

Klik på billederne, hvis du vil se dem i større format.

Måløv på Facebook

Hvis du godt kan lide at følge med i hvad der sker i din by, så kan du blive medlem af gruppen Mit Måløv på Facebook. Er du særligt interesseret i historier og fotos fra gamle dage, så findes der også gruppen Måløv på gamle billeder. Så der er masser af steder at dele ud af historier og billeder.

Forårshilsen!

Måløv er klædt i flotte forårsfarver og byen summer af liv. Og det er blevet tid til at få lidt liv i denne blog, som har sovet lidt nogle år. Så jeg hører gerne fra alle jer derude, som har masser af anekdoter fra byen og gamle gulnede fotoalbums på loftet. Du kan selv skrive noget tekst eller jeg kan interviewe dig - du kan sende fotografier via mailen charlotteholmhansen@hotmail.com eller jeg kan låne dem og scanne dem her i kulturhuset. Glæder mig til at høre fra dig! Hilsener Charlotte Holm Hansen, bibliotekar i Kulturhus Måløv.

Gustav Blomberg fortæller.

Der findes en mand i Måløv, som er svær at komme udenom – faktisk har han sat sit fingeraftryk på så mange forskellige områder i byen, at han ligefrem kaldes Mr. Måløv. Måske du kender Gustav Blomberg? Vi har været heldige at få et interview med ham om hans liv og hans store engagement indenfor sporten, menighedsrådet, kulturlivet og byen Måløv i det hele taget.

Gustav blev født i Måløv i 1933 og voksede op i det flotte gule hus på Måløv Hovedgade nr. 71, som ligger højt oppe bag Skomagerhuset. Moren Edel var yngste datter af Bager Nielsen, som havde bageri på hovedgaden i nr.90. Bager Nielsen havde en kusk, en svensker der hed Yngve, og denne kusk blev meget glad for Edel. De to unge mennesker blev gift og fik senere 2 sønner – den ene Gustav og den anden Svend Aage (f. 1928). Gustavs far havde også arbejde hos vognmand Jensen, som boede i den røde villa ved siden af mejeriet (nævnt i flere indlæg), som chauffør for en vognmand på Skovvej og som arbejdsmand på Hindsgavl. Gustavs mor var hjemmegående, men havde også småjobs hos de ældre i byen, hvor hun hjalp til med vask og rengøring. Og så hjalp hun også til på gårdene ude i Storemosen.

Gustav husker tilbage, at dem der arbejdede på bedsteforældrenes bageri, synes det var rigtig sjovt at hænge Gustav og Svend Aage op i deres spejderbælter på bageriets kroge. Så kunne de hænge der og dingle – det har nok set rigtig skægt ud. Bageriet blev solgt i 1937 og der kom sidenhen 2 andre bagere til.

Gustav husker også at d.9.april 1945 var en solskinsdag og at man kunne se helt ned på flyvepladsen, hvor der var rigtig mange soldater og der var biler hele vejen op til Måløv station. Og at han og forældrene gik i grøftekanten dengang og samlede koks op fra biler, der tabte noget undervejs i svingene.

Gustav kom til at gå på Måløv Skole hos lærer Munch og frøken Jacobsen, som faktisk var en ”fru”, men skidt nu med det. Senere kom han på mellemskole på Ballerup Private Realskole (det der senere blev til Lindeskolen). Gustavs mor synes, at Gustav var kommet i lidt for skidt selskab og lavede lidt for meget narrestreger, så det var nok godt med lidt forandring for sønnen. Gustav gik ud efter 4.mellem og kom så i lære som bogtrykker inde i Wildersgade i København. I starten var han bud og lærte hurtigt storbyen at kende fra cykelsadlen. Firmaet trykte teaterprogrammer for Folketeatret, Det Ny Teater, ABC, Betty Nansen, Bakken m.fl. og Gustav samlede på plakater fra teatrene – mange af hvilke, han faktisk stadig har den dag i dag. Gustav var i lære i 4½ år og fik som nyudlært typograf den fyrstelige løn af 190 kr. om ugen. Han blev så ansat på Gutenberghus, hvor han lavede det der kaldes dybtryk og var med til at trykke ugeblade i over 30 år. Han ses stadig med nogen af kollegaerne fra dengang, så der er sikkert meget at snakke om fra gode gamle dage.

Gustav mødte sin kone Erna til bal på Måløv Kro. Hun kom nede fra Falster af og kendte nogen ude fra det der hed Tørvesletten. Der skulle dog gå en del år, før de ligefrem giftede sig og fik børn – de fik Karina i 1967 og Karsten i 1969. Parret flyttede til Kratvej 47, hvor de med lidt hjælp fra lokale håndværkere selv byggede huset.

Men flere år før dette, i 1952, skete der noget som fik stor indflydelse på Gustavs fremtid. Han tog med nogle venner til generalforsamling i Måløvs Boldklub, sådan lidt tilfældigt. Inden han fik set sig om, var han valgt ind i bestyrelsen – til at starte med fungerede han som klubbens sekretær, senere som formand. Dengang var alle idrætsgrene samlet under en klub, men efterhånden var klubben blevet så stor, at der var behov for forandring. I 1972 lavet man en del strukturændringer, således at der var en fodboldklub og så blev andre idrætsgrene samlet i Måløv Idræts Forening. Gustav blev valgt som årets idrætsleder i 1986 og kunne i 2004 trække sig tilbage som formand for Måløv Idræts Forening efter mange spændende år – han er dog blevet i en menig bestyrelsespost. Erna var også meget dedikeret til sportens verden, det var mest på gymnastikområdet. Sjovt nok betegner Gustav ikke sig selv som en sportsmand, han har aldrig dyrket sporten aktivt, men har mest stået for den rent administrative side af sporten. Han har også været redaktør på bladet Måløv Sport fra 1954 og frem til i dag.

Fra de tidlige år i boldklubben husker Gustav, at man lukkede for vandet i klubhuset om vinteren, så der måtte i stedet hentes vand i Måløvrenden, hvis man ville have kolde afvaskninger efter kampene. Den gik vist ikke i dag!

Men ikke nok med at Gustav har lagt meget ildsjæl indenfor det lokale sportsliv, så har han også været med i menighedsrådet siden 1980 og har bl.a. været involveret i den store restaurering af de gamle kalkmalerier i Måløv Kirke. Til det knytter sig en lille sjov historie, som Gustav ynder at fortælle om, når han ledsager folk rundt i Måløv på sine kendte byvandringer: da man var ved at restaurere kalkmalerierne, befandt Gustav sig en dag oppe på et af arbejdsstilladserne, hvor han lige kortvarigt måtte støtte sig til loftet. Hvad han ikke vidste, var at loftet ikke var helt gennemtørt endnu, så hans 5 fingre sad tydeligt markeret. Mindre heldigt. Så hvis man kigger rigtig godt efter, er der 3 brædder, som er lidt lysere end de andre, fra hvor man har forsøgt at vaske ned efter Gustavs uheld.

Ja, og så har Gustav også været medstifter af gruppen Måløv Naturpark – et samarbejde der var så godt, at det resulterede i et udvalg, der senere blev til Måløv Bylaug (startet i 1991). Naturparkens 1. etape blev indviet ved byens 800 års jubilæum i 1993.

For lige at gå tilbage i tiden, så var der engang noget der hed Den Selskabelige Forening i Måløv. Den stod i mange år for amatørteatret på kroen og tog også den gamle skik op med fastelavnsridning, hvor festklædte ryttere på flot pyntede heste red fra hus til hus og blev beværtet. Gustav var med på teaterscenen mange gange – se foto herunder - det er ganske sandt.

Der var også noget der hed ”Byens juletræ”, hvor en komité på 4 ægtepar gik fra dør til dør for at høre hvor mange der ville deltage i årets julearrangement. Alle mødtes på kroen, gik om træet, der var dans, godteposer til de små og sjove traditioner. Og så var der varm chokolade serveret fra store spande ovre på mejeriet (det nuværende Måløv Bibliotek). ”Byens juletræ” var en ret stor ting, ligesom også alle de andre arrangementer på kroen, byens midtpunkt.

Og så var Gustav/boldklubben også med til at arrangere store sommerfester i skolegården fra 1959-66. Der var masser af underholdning, skydetelte, lykkehjul, Børge Bergs rulleskøjter og søstrene Lecia & Lucienne gik på scenen med sang og glæde.

Så som man kan læse, er det ikke småting Mr. Måløv har været involveret i! I dag bor han alene i noget af det nye byggeri ovre på Søndergårdsområdet – et spændende nyt boligområde er ved at tage form.

Mange tak til Gustav Blomberg for hans tid og lån af avisudklip og fotos, som du kan se herunder.

En ung Gustav (til højre) på teaterscenen.

Gustav (til venstre) med resten af teaterholdet.

Erna og Gustav, 1975.

Erna og Gustav, da de blev æresmedlemmer af Måløv Idræts Forening i 2004. Fotografiet er fra en artikel i Ballerup Bladet.

Cirkusartister i Villa Belling.

Der boede engang 3 cirkusfolk i Måløv; Gobert og Henriette Belling og sidstnævntes bror Jansley Jansen. Gobert (f.1868) kom helt ovre fra staterne, nærmere bestemt Philadelphia, og han var en kendt herre rundt omkring i den store verden, for han var cirkusartist og en ganske underholdende een af slagsen.

Gobert blev på et tidspunkt hyret til forestillinger inde i Københavns Cirkusbygning, hvilket ligeledes var tilfældet for den unge Henriette Jansen. Hun var trapezkunstnerinde, rytterske og linedanser, og sød musik skulle opstå. Parret bosatte sig i Måløv i 1914 i et stort rødt 3 etagers hus, som de navngav Villa Belling. Det lå på et hjørne på Måløv Hovedgade, hvor der før førte en vej op til den daværende gård Eskebjerggård. Parret var ret kendte i bybilledet og Henriette er også nævnt i et tidligere indlæg (11.januar 2008), fordi hun på sine ældre dage havde svært ved at gå på gaden, så hun firede en spand i en snor ud af vinduet, ned til folk på gaden, som så var behjælpelige med at ordne hendes indkøb.

Gobert døde i 1933, men Henriette blev boende i huset med broren, som var cirkusklovn og optrådte med dresserede hunde og grise. Faktisk købte han en gris på Korsvejgården, som han dresserede og opviste med i Cirkusbygningen. Henriette døde i 1962, Jansley i 1967 og alle de 3 cirkusfolk blev begravet ovre på Måløvs Kirkegård.

Du kan læse meget mere om Gobert Belling & Co. i Byhornet (s. 66, 22.årgang, nr.2, maj 1993).


Bagest ses Eskebjerggård og til højre Villa Belling. Foto: Finn Wegge-Olsen, 1960'erne. Venligst udlånt af Ballerup Stadsarkiv.

Ballerup Krøniken 4.

For ikke så lang tid siden kom der endnu en DVD med Ballerup Krøniken (nr. 4 i rækken) - denne med undertitlen "Hønsestrik i halvfjerdserne 1970-1980". De tidligere DVD'er har handlet om fra oldtid til S-tog, halvvejs i et århundrede og twist i tresserne - og det har været ganske underholdende at følge med i gamle filmsekvenser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde.

Det er ikke fordi, at der er så meget fra Måløv i den nye DVD, men man kan se klip fra da købmandsforretningen JA fik de første kvindelige kassedamer (en ret stor ting dengang!) og fra Måløv Station og måske genkender man nogle Måløvborgere til humørmarch i Pederstrup? Ellers kan man se klip fra undervisningen fra de dengang nye skoler, Grantofteskolen og Højagerskolen, Kulturkroens endeligt, gaseksplosionen i Ringtoften, jul i Ballerup, Ballerup Rideskole og klublivet i Hedeparken.

Bag DVD'erne står Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i Ballerup Kommune. Filmene kan købes til kr.199,- på Ballerup Museum, boghandlerne i Ballerup og på Hovedbiblioteket. De kan også lånes på Ballerups biblioteker. Måske det lige er film for dig?

Bodil fra Fuglehavegård.

Her i slutningen af 2008 udkom bogen ”Bodil Åberg – mit liv som jeg husker det”, en erindringsbog om Bodil Åberg, som voksede op på gården Fuglehavegård og i dag bor i Ballerup. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Bodil og Ballerup Stadsarkiv og det er interessant læsning om livet i ”gamle dage” og om Måløv, som har forandret sig så meget siden Bodil kom til verden i 1931. Og så er det jo kun ekstra interessant, hvis man skulle kende Bodil, og det er der jo rigtig mange der gør med det aktive liv hun har haft.

Meget kort fortalt kan man i bogen læse om:
Bodils forældre, Jens og Ingeborg Nygaard, fik ud over Bodil også drengene Aage og Kaj. De voksede alle tre op på Fuglehavegård, som dengang havde en del længere til nærmeste nabo end i dag. Der var også langt til forretninger, så mange handlende kom på gårdene med deres varer. Man kunne købe tøj hos Johansen i Centrumgaden og i kontantforretningen på Stationsvej (nævnt i flere indlæg), men mor Ingeborg tog også i ny og næ helt ind til Dalle Valle.

Vintrene var kolde, både udendørs og indendørs, men et godt trick til at holde varmen, når man skulle i seng, var at tage mursten, som havde ligget på den varme kakkelovn, pakke dem i avispapir og lægge dem under dynerne. Smart!

Som ung pige blev Bodil husholdningselev hos Poul Cordua, som var forvalteren på Knudsminde i Ballerup (det skal her lige tilføjes, at Storfyrstinde Olga boede på Knudsminde fra 1930 og op til 1948). Da hun var fyldt de 16 år, søgte hun ind til KTAS som telefonistinde og startede på Ballerup Central på Ærtedamsvej nr.8 – det var i året 1947. Efter 10 gode år blev arbejdspladsen skiftet ud med Nørregades telefonhus, men det blev aldrig lige så godt som i de gode glade dage på Ærtedamsvej, så det varede under et år. Dernæst stod den på job som lærervikar på Lindeskolen, pædagogmedhjælper, butiksdame hos Per Reumert i Ballerup Centret og så flere år på Gjellerups skolebogsforlag i Rømersgade.

Mange vil sikkert også huske Bodil som lydavisindlæser af Ballerup-Maaløv avisen – det var Bodils røst man kunne lytte til i 25 år og det var virkelig noget Bodil brændte for.

Ja, og ud over det så blev Bodil gift med Bent i 1953 og de fik Henrik og Helle (og senere 3 dejlige børnebørn). Senere blev Bent og Bodil skilt og Bodil mødte Ole. Og så skal jeg da lige huske også at nævne, at livet med kolonihavehus også har fyldt en del hos Bodil – er der noget bedre end de lyse sommeraftener i en haveforening?!

Er du nysgerrig efter at læse meget meget mere (og se gamle fotografier), så kan bogen købes på Ballerup Stadsarkiv, Ballerup Rådhus, Ballerup Museum, Ballerup Bibliotekerne og hos boghandler Mähle for kun 100 kr. Den vil også senere kunne lånes på Ballerup Bibliotekerne. Ballerup Stadsarkiv/Bodil Åberg har venligst lånt os nedenstående fotografier. God fornøjelse og læsning!

Jens Nygaard og Bodil klar til markvandring, ca.1938. Og Bodil på ungpigeværelset anno 1948.

Ballerup Centrals telefonbord, ca.1955. Bodil er nr.3 fra venstre.

Bodil i nyere tid. Og forsiden på Bodils bog.

Frisørsalon i 39 år.

For ikke så lang tid siden interviewede jeg Anette Knudsen, som har været frisør i Måløv i ikke mindre end 39 år. Indtil i sommers kunne man få klippet sine lokker af hende i hendes Salon Anette på Måløv Hovedgade nr.101 A (nuværende Tine’s Hairdesign). Og når man, som Anette, både er født og opvokset i byen og så også har haft frisørsalon her, ja, så kender man jo ikke så lidt til byen og dens indbyggere.

Anettes forældre flyttede fra Frederikssund til Måløv i 1944 og boede til leje på 1.salen i det røde hus, som engang lå lige ved siden af dét der i dag er biblioteket (nævnt i tidligere indlæg). Mejerist Hansen boede i underetagen og da han senere fik brug for mere plads, måtte familien flytte til deres nye hjem i de røde lejligheder på Liljevangsvej.

Anettes far arbejdede som postmand i Smørum og moren syede. De fik Anettes søster Birthe i 1945 og Anette kom så til verden i 1948.

Anette startede tidligt med at gå i skole, på Måløv Skole. Da hovedbygningen brændte nogle år senere, vist nok pga. en tændt kogeplade, blev eleverne for en periode ”stuvet sammen” i det der hed ”hønsehusene” (husene ved Tjæreborgvej, Ulborgvej og Grønbjergvej). Kommunen havde lejet 3 af de meget dyre huse, som så kunne fungere som skole midlertidigt. De var 42 elever i klassen, spredt rundt i stue, køkken osv., men der var åbne fløjdøre, så alle kunne følge med i undervisningen. De havde lærer Beck i alle fag (han blev senere skoleinspektør på Ellegårdsskolen). Året efter kom de så tilbage til Måløv Skole, som havde fået en ekstra længe. Normalt når man nåede til 6.klasse, skulle man gå på Lindeskolen, men Måløv Skole var blevet stor nok til at kunne rumme de større klasser, så Anette fortsatte på skolen. Hun husker især en lærer, der gjorde stort indtryk og som var meget populær hos eleverne. Nyuddannede lærer Winther var lidt halvlanghåret og flippet og der var ikke meget kæft, trit & retning hos ham. Det var nye tider og han var hvad man kalder et friskt pust! Hans hjem var åbent for alle og den stod tit på musik & kager, når de var samlet hos ham. Han tog sågar alle børnene (altså ikke hele skolen!) med på sommerferietelttur i 14 dage; det var et hit!

Senere gik Anette på Ballerup Gymnasium (som lå på Rugvænget Skole), og dernæst stod den på frisørlære i København. Og allerede som 21-årig kunne hun så åbne salon i Måløvs hovedgade, så det var jo en stor fordel, at hun allerede var et kendt ansigt i byen. Salonen lå i stueetagen, ovenpå var der tandlæge og privatbolig. Bag huset gik der køer rundt, for dengang var der ikke nogen Eskebjerggård lejligheder. Omme bagved lå der også en meget herskabelig villa, hvor hr. Gottschalk boede og han havde sågar en butler - det var lidt af en ting i en lille by som Måløv.

Mange har på denne blog berettet om byens kro og dens betydning for byen. Anette fortalte også om, at der 1 gang om måneden kom en rejsende biograf forbi kroen og det var en meget populær ting. Da kroen senere skulle rives ned, var der ikke så få der demonstrerede imod, at byens midtpunkt nu skulle forsvinde.

En stor sensation i byen var dengang da amerikanske soldater landede ovre på flyvepladsen, sikke spændende det var og så var mange af de unge mænd jo negre og det var et sjældent syn i Måløv!

Anette flyttede fra Måløv for nogle år siden, men boede i mange år nede i Møllemosen. Hun fik sønnen Kevin i 1973 og har også et barnebarn. - Vi takker for historierne :-)

1 års fødselsdag!

Hip hip hurra – på tirsdag er det sørme denne blogs 1 års fødselsdag! Det har været et år med masser af spændende indlæg og interviews med folk der har mange kære minder fra byen. Flere af byens borgere har slæbt deres fotoalbums med ned på biblioteket – 1000 tak for det! Og bliv endelig ved med det, for denne blog er kommet for at blive. Så hvis du har en stak fotoalbums og et væld af minder du vil dele, er du hjerteligt velkommen. Eller måske du kender nogen, der kender nogen, der kunne have noget på hjerte?

Hvis vi kaster et tilbageblik på året der gik, så har der været mange hyggelige fortællinger fra dengang hvor mændene gik med hat og kvinderne lange kjoler og der var das i baggården og is på ruderne om vinteren. Dengang der var dans og dilettant på kroen og Måløv Bibliotek var et mejeri med smuk park og pavillon ude foran. Og byens butikker hed Tatol, Kontanten, Steffensen, Slagter Roos og JA - nå ja, sidstnævnte ligger der jo stadig og det har den gjort i snart 101 år. Og så kom det første TV til byen omkring 1958. Og så har udviklingen ellers taget fart siden...

Fra mejeri til bibliotek.

Måløv Bibliotek har været i sine egne gemmer for at lede efter gamle biblioteksbilleder der kunne have interesse for denne blog. Tidligere bibliotekar Merete Villadsen har været ret effektiv mht. at holde orden på alle fotografier; hun har samle dem i albums der går helt tilbage til starten af 1970'erne og frem til nyere tid. Det er sjovt at se, hvordan biblioteket har skiftet stil og farver - og dette gælder især også personalet! 

Nedenstående billeder vil måske vække minder...

Måløv Bibliotek dengang det lå ovre på Kratvej.

Måløv Bibliotek flytter over i det gamle mejeri d 1.okt.1974.

Den nye skranke - hvor der idag er bib:café.

Vue over skranke og kartotek.

Biblitekarbordet og lyttehjørnet på børnebiblioteket.

Børnebiblioteket i 80'erne.

Da fjernsynet kom til Måløv!

Preben Johansen (ham fra forrige indlæg) har sendt os dette billede af familiens første TV - købt i 1961 hos en cykel og radioforhandler i Ganløse. På billedet ses også datteren Liselotte.

Preben husker hvilken sensation det var, da fjernsynet kom til Måløv i ca. 1958 - slagtermester Roos var vist een af de første til at eje et. Om aftenen, når der blev sendt TV, blev Prebens familie inviteret med ned for at se på. Det varede ca. 1/2 time og fruen og herren var fint klædt om og der blev serveret kaffe og kage + en lille een til halsen. Se det var tider!