24 november 2007

Gamle fotografier.

En af byens borgere, Flemming Iversen, har lånt os disse fotografier af Måløv i gamle dage. Man kan næsten gætte et årti udfra bilerne i gadebilledet.

Måløvs stationsbygning - som ikke har forandret sig meget.

Stationsvej med kiosken på højre hånd.

Måløv Hovedgade.

Hjørnet af Måløv Hovedgade og Liljevangsvej. Læg mærke til den gamle telefonboks - fra en tid hvor der endnu ikke var nogen der sprængte telefonbokse i luften for sjov skyld.

Mosen ved Brydegårdsvej.

Måløv Skole.

16 november 2007

Farfar i det hvide hus.

Forleden dag fik vi besøg på biblioteket af Henning Olsen, en af Måløvs borgere. Han havde en lille stak billeder med (som kan ses herunder) fra byen i gamle dage. Det er rigtig sjovt for os på biblioteket at se de tidlige fotografier af vores gamle bygning; dengang der var mejeri, marker over det hele og en fin park med pavillion udenfor! Hvis nogen skulle ligge inde med billeder indenfor i mejeriet, hører vi gerne fra Jer!

Henning Olsen har boet i byen i 40 år. Det var først da Henning var flyttet ind i sit hus i 1967, at han fik at vide, at hans farfar vognmand Christian Olsen faktisk også engang havde boet i byen. Farfaren boede øverst oppe i det hvide hus "1911" (se foto nr.3), hvor også Stig Andersen (købmanden) boede. Hennings far Leif Victor Olsen, der blev født i 1914, kom til at gå i skole med Stig Andersen. Leif blev senere hen mejeribestyrer, dog ikke her i Måløv.

Snip snap snude...nå nej, glemte lige at sige, at mange år senere blev Henning farfar til en lille dreng, som er opkaldt efter Hennings farfar Christian.

Tak for lån af billeder!

Måløvs fællesmejeri - idag Måløv Bibliotek. Postkortet er modtaget af Christian Olsen i 1923.

Modsatte side af postkortet. Læg mærke til adressen "Slagelse Nordre Mark" - alting var meget lettere i gamle dage!

Måløv Hovedgade - Hennings farfar boede øverst i det store hvide hus.

Samme sted idag - med frisør og bager i underetagen.
Fotograferet af Måløv Bibliotek.

09 november 2007

Vita fra Stationsvej.

For 61 år siden blev jeg født på Stationsvej i Måløv. I et hus helt oppe ved stationen. Vi boede på 1. sal og i stuen boede damefrisør Kamma Vængtoft. Min far var vognmand Poul Hansen, som blandt andet kørte slagtegrise til Frederikssund Slagteri og kørte med Kosangasflasker. Min søster og jeg kørte tit med ham på hans ture. Jeg gik på Måløv Skole indtil 5. klasse og da jeg så skulle i mellemskolen, rykkede jeg til Lindeskolen i Ballerup.

For mit indre blik kan jeg genkalde alle husene på Stationsvej – på samme side som os Læge Mikkelsen og kroen adskilt af et stykke mark. Overfor os havde ”den gale gartner” en meget stor have. Han skældte ud og beholdt de bolde, fjerbolde og andet, som vi kom til at skyde ind i hans have. Så ham var vi lidt bange for, men vi kunne også godt lide at drille ham. Derefter kom vognmand Seierø, vognmand Terkelsen, murermester Olsen, snedker Larsen, ”Kontanten”, grønthandleren og Jørgen Andersen.

Hos ”Kontanten” købte vi børn altid julegaver. Vi afleverede alle vore sparepenge og fortalte, hvor mange der skulle have julegave. Og mærkeligt nok, uanset hvor mange penge vi havde og hvor mange julegaver, vi skulle bruge, så fik vi altid de gaver, vi skulle bruge. Hr. og fru Petersen var altid flinke til at finde frem til et lommetørklæde, en støvklud, karklud, en kam eller andet. Gaverne blev skam også pakket ind og vi kunne drage glade og tilfredse hjem.

Jeg har altid gået til dans på kroen – først hos Grethe Helsing og siden hos Børge Berg, og stor var jo den dag, hvor vi skulle til afdansningsbal i vores stiveste puds, taft- eller tylskjoler. Vi var også altid til juletræsfest i balsalen på Måløv Kro, og forventningerne var nok noget større dengang end i dag. Tænk et juletræ helt op til loftet, sange og dans rundt om træet, lege med julemanden, kakao og juleboller og godteposer.

Biograf havde vi ikke, men engang imellem kom kino til byen. Det foregik også i balsalen på kroen, hvor vi på de opstillede stole sad musestille og fulgte med i de spændende film. Måløv Kro var også én af de første, der fik fjernsyn, så vi fik tit lov til at gå ind i fjernsynsstuen og se børneudsendelser, som vi åd med hud og hår.

Kroen var også det sted i byen, hvor der blev afholdt mange festarrangementer. Min mor var formand for Måløv Selskabelige Forening, som arrangerede dilettant, bankospil, baller, karneval, fastelavnsfester og meget andet. I krohaven fandtes også en keglebane. Som barn kan jeg også huske tøndeslagning til hest. Det foregik ved Måløv Station og tønden var placeret lige ved vores hus, så vi kunne stå i stuen og se alle rytterne slå til tønden.

På Måløv Hovedgade kan jeg også huske en del af forretningerne. Først Slagter Ross (nuværende bodega), og der hvor den nuværende Netto ligger, var der en benzintank med tilhørende grøntbutik. En sådan kombination ville jo aldrig blive tilladt i dag. Derefter fulgte Tatol, hvor fru Jensen ekspederede, malermester Jensen, rutebilstationen, tømrer Larsen og Måløv Handelsmejeri. I min barndom fandtes ikke køleskabe, men vi havde et isskab og jeg kan huske, at vi fik leveret isblokke fra handelsmejeriet. Ved siden af lå bagermester Sørensen, elektriker Carl Rasmussen og slagteren. På den modsatte side købmand Victor Petersen, en bladkiosk, en barber, og i villa Belling boede skræddermester Rosa Hansen, hvor vi fik tilpasset en masse tøj. Længere oppe af gaden lå skomager Hansen, fru ”Stryge Hansen”, vognmand Sigurd Olsen, og i ”1911” lå bager Nielsen og textilmagasinet. Derefter Piilmans Autoværksted og benzintank og endelig kroen. Tænk hvis vi havde alle disse forretninger i dag. Jeg bor stadig i Måløv, som jeg ikke agter at flytte fra.

Med venlig hilsen
Vita Saur Albertsen

Brochure fra Grethe Helsings danseskole - det er Vita med de hvide støvler!

Regler og dansehold på danseskolen.

Dilettant på Måløv Kro - Vitas mor (Vira Hansen) til højre.

Vira Hansen og ? - klædt på til forestilling.

Reklamer for byens butikker og tilbud. Vognmand Poul Hansen er Vitas far. Læg også lige mærke til teksten til Måløv Kro!

03 november 2007

Måløvhøj & fodboldstøvler!

Bloggen har tidligere modtaget en hilsen fra Jan Greve Olsen (27.oktober) - han har været så flink også at låne os nogle gamle fotografier fra Måløvhøj, Måløv Kro og fra hans ungdomsår på Måløvs fodboldbaner. Samt en masse udklip om Måløvhøj, villakvarteret som oprindeligt blev kaldt Måløvhøj ”kolonien”. Tak for lån – måske er der nogen derude, der kan genkende sig selv i fodboldstøvler på Måløv Boldklubs grønne græsplæne?

Men først lidt om Måløvhøj, som består af 50 huse fordelt på vejene Måløvhøjvej, Nørrevej, Mellemvej og Søndervej. Her er Jan vokset op; hans far Hans Christian Olsen købte i 1935 et af husene på Søndervej for 5.000 kr.

I starten af 1930’erne var der en meget høj arbejdsløshedsprocent (36%) i Danmark og den daværende socialminister K.K. Steincke efterlyste derfor ideer til beskæftigelse. Der kom en masse forslag ind, hvoraf mange omhandlede landbrugsfællesskaber og havekolonier. Fra politisk side blev der taget mange initiativer for at sætte folk i arbejde; unge blev sendt til lejre i Vestjylland, hvor de plantede plantager og læhegn og man påbegyndte bygningen af Storstrømsbroen - dette optog mange jord-og betonarbejdere. Måløvhøjprojektet blev også sat i gang (se Jans tidligere indlæg) og ideerne hertil stammede fra Tyskland og Østrig. Her havde de fleste større byer deres kommunalt udstykkede parceller, hvor arbejdsløse kunne opføre deres egne huse og hvor haverne var så store, at de arbejdsløse og deres familier med tiden ville kunne være selvforsynende med grøntsager, kyllinger, æg m.m. Tanken var også at oprette et mejeri, en møbelfabrik, en klædefabrik og et gartneri i kolonien. Intentionerne med sådanne projekter var bl.a. at man ønskede at fjerne de arbejdsløse fra storbyerne og lette på understøttelsesproblemet ved at sørge for de arbejdsløse i kolonierne kunne være helt selvforsynende med fødevarer m.m.

Men arbejdet med byggeriet gik meget langsomt, der var kun få penge til materialer og arbejderne manglede håndværksmæssig kunnen, så med tiden opgav man det helt store projekt. Men 50 huse stod til sidst færdige, der var et rigtig godt fælleskab blandt beboerne og husene står der stadig den dag i dag, dog i en lidt bedre tilstand end for 70 år siden. Det første rejsegilde blev holdt for Måløvhøjvej nr.4 og mens byggeriet stod på, boede arbejderne i små udhuse - nogle af disse eksisterer stadig.

I 1933 havde Ballerup/Måløv kommune 4.200 indbyggere, så det kunne tydeligt mærkes, at der pludselig kom 50 nye familier til byen. Det skabte lidt problemer m.h.t. hvor alle de nye børn mon skulle gå i skole. Det endte med at blive på Jonstrup Seminarium, indtil 1950, hvor seminariet flyttede til Lundtofte.

Måløvhøjprojektet var en ret stor ting dengang i 30’erne, der stod en del om det i aviserne og forfatteren Martin A. Hansen skrev ligefrem om det i sine bøger ”Kolonien” og ”Nu opgiver han”.

Rejsegilde i 1933, Måløvhøjvej nr.4.

Arbejdsfolk med familier foran husene, 1933-34.

Er der nogen der kan genkende disse arbejdsmænd?


Måløvhøj set oppefra, ca.1940.

Husene i nyere tid.

Fest på Måløv Kro. Jans forældre, Hans Christian og Ebba Olsen, står på bageste række, nr.5 og 6 fra venstre.

Dans på Måløv Kro. Jans forældre danser i nederste venstre hjørne.

2.juniorhold, Måløv Boldklub 1949.

1.juniorhold, 1950. Jan står bagest, nr. 3 fra venstre.

Ynglingeholdet, 1951.

Ynglingeholdet, 1951.

1.holdet, 1954.

Spillere på Måløvs Boldklubs fodboldbane.

Fodboldbanen 1951.